1. april 2020
Libanons nye premierminister, Hassan Diab, advarer onsdag om, at hans land står over for en økonomisk katastrofe. "I dag befinder vi os i en finansiel, økonomisk og social blindgyde", siger Diab, som onsdag ledede sit første regeringsmøde i Beirut.
Libanons nye premierminister, Hassan Diab, advarer onsdag om, at hans land står over for en økonomisk katastrofe. "I dag befinder vi os i en finansiel, økonomisk og social blindgyde", siger Diab, som onsdag ledede sit første regeringsmøde i Beirut.
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Libanons premierminister forudser økonomisk katastrofe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Libanons premierminister forudser økonomisk katastrofe

- I dag befinder vi os i en finansiel, økonomisk og social blindgyde, siger ny regeringschef i Beirut.

Verden - 22. januar 2020 kl. 14:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Libanons nye premierminister, Hassan Diab, advarer onsdag om, at hans land står over for en økonomisk katastrofe.

- I dag befinder vi os i en finansiel, økonomisk og social blindgyde, siger Diab, som onsdag ledede sit første regeringsmøde i Beirut.

Den nye regering er blevet indsat efter mange måneder med stadigt mere omfattende protester og demonstrationer. I takt med at landets økonomi er blevet stadigt værre, har voldelige gadekampe taget til.

Fattigdom tiltager dag for dag i befolkningen. Imens synes de politiske ledere at stå handlingslammede over for problemer med udlandsgæld, et stort nationalt budgetunderskud, høj arbejdsløshed og udbredt korruption.

Der er indført begrænsninger på at tage dollar ud af landet, og under demonstrationer er der begået hærværk mod banker.

Præsident Michel Aoun gav i december Diab ansvaret for at danne en ny regering. Den er nu på plads, men det er uklart, om den vil kunne stoppe demonstrationer og uroligheder i Beirut og andre byer.

Onsdag blev store dele af vejnettet rundt om Beirut blokeret af demonstranter. De har ikke tillid til, at den nye regering støttes af den mægtige Hizbollah-milits og andre politiske partier, som de giver skylden for landets krise.

Libanon har været uden effektiv regering siden Saad al-Hariri, som er landets vigtigste sunnimuslimske leder og en af Vestens traditionelle allierede, gik af som premierminister i oktober, da den økonomiske krise begyndte at tage til og førte til landets værste situation siden borgerkrigen 1975-90.