5. december 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Libanons præsident: Lager indeholdt tonsvis af kemikalier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Libanons præsident: Lager indeholdt tonsvis af kemikalier

Det var ammoniumnitrat, som eksploderede i Beirut, oplyser Libanons præsident. Trump taler om mulig bombe.

Verden - 05. august 2020 kl. 00:17
Af Ritzau

Det var 2750 ton ammoniumnitrat, som tirsdag eksploderede i en eller flere lagerbygninger på havnen i Beirut og dræbte snesevis af mennesker, mens flere tusinde kom til skade.

Det oplyser Libanons præsident, Michel Aoun, i et tweet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

arrow Læs også: Danmark sender specialister til Beirut efter eksplosion

Præsidenten betegner det som "uacceptabelt", at der ingen sikkerhedsforanstaltninger var på lageret.

Han skriver desuden, at de ansvarlige vil blive straffet "hårdest muligt".

Den store mængde af kemikaliet havde været opbevaret i bygningen i seks år.

Ammoniumnitrat anvendes primært til at lave gødning, men kan også bruges til fremstilling af sprængstoffer.

Det er indtil videre ikke oplyst, hvem der har ansvaret for lageret. Landets sikkerhedschef, Abbas Ibrahim, oplyste tidligere tirsdag, at det var "konfiskeret sprængfarligt materiale", som var blevet oplagret på havnen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er endnu ikke klarlagt, om eksplosionen skyldes en bevidst handling eller et uheld.

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er den umiddelbare vurdering fra amerikanske militæreksperter, at der var tale om et angreb - en bombe af en eller anden slags.

- Det lader det til at være baseret på eksplosionen, siger Trump og oplyser, at det er det indtryk, som generaler har givet udtryk for på et møde med ham.

Det siger Trump til journalister i Det Hvide Hus, skriver AFP.

Han betegner hændelsen som "forfærdelig".

- Vi har et rigtig godt forhold til befolkningen i Libanon, og vi vil være der for at hjælpe, siger han.

Myndigheder i Libanon har ikke beskrevet eksplosionen, der kunne mærkes på flere kilometers afstand, som resultatet af et angreb.

- Det, som skete i dag, vil ikke passere uden at få konsekvenser. De ansvarlige for denne katastrofe vil betale prisen, siger premierminister Hassan Diab.

78 personer er bekræftet dræbt i eksplosionen, og næsten 4000 er kommet til skade. Det oplyser sundhedsministeriet i Libanon natten til onsdag ifølge Reuters. Tidligere lød dødstallet på 73.

arrow Dødstal efter eksplosion i Beirut stiger til 154
07. august 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 12:02
arrow Libanon tilbageholder 16 personer efter eksplosion i Beirut
07. august 2020 kl. 00:22 Opdateret: kl. 00:24
arrow Macron beder om international undersøgelse af Beirut-eksplosion
06. august 2020 kl. 22:10 Opdateret: kl. 22:12
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?