24. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lektor om eksplosioner: De rammer ømt religiøst punkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lektor om eksplosioner: De rammer ømt religiøst punkt

Eksplosioner i Sri Lanka kan påvirke fred og turisme. Strategisk set virker det velovervejet, siger lektor.

Verden - 21. april 2019 kl. 11:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Eksplosioner, der påskedag har ramt hoteller og katolske kirker i Sri Lanka, rammer den vigtigste kristne begivenhed. Det vurderer lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marianne Qvortrup Fibiger.

arrow Læs også: Soldater i Sri Lanka finder bombefabrik og IS-flag

- Det er klart, at de, der står bag, har valgt det her tidspunkt for at ramme på det religiøst mest ømme tidspunkt, siger hun.

Hun fortæller, at eksplosionerne i de katolske kirker rammer et tamilsk mindretal af kristne katolikker i Sri Lanka. Dermed vækker bomberne minder om borgerkrigen, der ikke er fjern i de lokales hukommelse.

Fra 1983 til 2009 var landet præget af borgerkrig mellem det tamilske mindretal og den singalesiske majoritet.

- I 2009 blev der erklæret fred i Sri Lanka. Mange er nu 10 år efter åndet lettet op, da det så ud, som om at der var opnået varig fred. Derfor er det meget bekymrende, at det her lige sker nu, siger Qvortrup Fibiger.

- Jeg håber meget, at det er nogle eksterne og ikke interne, da det ellers vil være en krudttønde så, vurderer hun.

Der har også været eksplosioner ved en række hoteller, hvilket kan påvirke turismen i landet, som de seneste år har været stigende.

- Når man rammer hoteller, er det også et ønske om at ødelægge den nu igen voksende turistbranche, som er den primære økonomiske nerve for Sri Lanka, siger Qvortrup Fibiger.

- Strategisk set virker det meget velovervejet, hvilket er bekymrende, fortsætter hun.

Søndag formiddag har der ikke været nogle udmeldinger om, hvem der står bag eksplosionerne.

arrow Sri Lanka frygter milliardtab på turisme efter angreb
26. april 2019 kl. 14:54 Opdateret: kl. 14:56
arrow Formodede leder bag bombeangrebene i Sri Lanka er død
26. april 2019 kl. 07:55 Opdateret: kl. 07:56
arrow Flere lande advarer om nye angreb i Sri Lanka
26. april 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14