15. september 2019
73-årige Radovan Karadzic er onsdag blevet idømt livstid for folkedrabet i Bosnien i 1995.
73-årige Radovan Karadzic er onsdag blevet idømt livstid for folkedrabet i Bosnien i 1995.
Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lektor: Livstidsdom til Karadzic er en symbolsk handling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lektor: Livstidsdom til Karadzic er en symbolsk handling

Radovan Karadzic var leder for de bosniske serbere, der i 1995 dræbte 8000 muslimske mænd og drenge i Bosnien.

Verden - 20. marts 2019 kl. 18:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

40 års fængsel var ikke nok til den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic. Sådan lyder afgørelsen fra et FN-tribunal i Haag, der onsdag har afvist Karadzics appelsag og i stedet skærpet straffen til livstid.

Men der er ikke den store forskel på 40 år eller livstid for den 73-årige tidligere leder. Det mener Karsten Fledelius, Balkan-kender og lektor emeritus ved Københavns Universitet.

- Det er stort set det samme for en mand i den alder. Jeg kan ikke sige andet, end at det er ren symbolsk handling. Der er jo ikke meget udsigt til, at han nogensinde kommer ud.

- Men man mener, at hans brøde er så alvorlig, at han skal have den højest tænkelige straf, siger Karsten Fledelius og tilføjer, at han ikke mener, at det kommer til at få nogen betydning i praksis.

For tre år siden blev Radovan Karadzic idømt 40 års fængsel for folkedrabet i byen Srebrenica i Bosnien i juli 1995. Her blev 8000 muslimske mænd og drenge henrettet af bosniske serbere.

Mens flere andre også er blevet idømt fængselsstraffe for massakren, så er det sagen mod Karadzic, der har været den vigtigste, fortæller Karsten Fledelius.

- Han er den helt centrale spiller under krigen i Bosnien fra 1992-95.

- Det er ham, der har været den politiske leder af de bosniske serbere og deres forsøg på ikke blot etnisk udrensning, men også massemassakre, der kulminerede med Srebrenica i 1995, siger han.

De sidste ankesager fra krigen på Balkan føres ved FN-tribunalet MICT i Haag. Sagerne er flyttet dertil, efter at man i 2017 lukkede Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY).

Appelsagen fra general Ratko Mladic, der var leder af den bosnisk-serbiske hær under borgerkrigen, venter stadig på en afgørelse. Ratko Mladic blev idømt en livstidsdom i 2017.