4. juli 2020
Det nye Huoshenshan Hospital i Wuhan i den kinesiske storby Wuhan, hvor coronavirusset har sit epicenter, stod færdigbygget i sidste uge efter blot otte dage.
Det nye Huoshenshan Hospital i Wuhan i den kinesiske storby Wuhan, hvor coronavirusset har sit epicenter, stod færdigbygget i sidste uge efter blot otte dage.
Foto: str/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Langt over 500 mennesker er nu døde af coronavirus i Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langt over 500 mennesker er nu døde af coronavirus i Kina

Mens antallet af smittede i Kina stiger over 28.000, advarer myndigheder om alvorlig mangel på hospitalssenge.

Verden - 06. februar 2020 kl. 00:40
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af døde som følge af et nyt coronavirus i Kina er nu oppe på mindst 560. Det sker, efter at der torsdag er bekræftet 70 nye dødsfald i den hårdest ramte provins Hubei.

Det oplyser kinesiske sundhedsmyndigheder.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020

I Kina er der på nationalt plan desuden blevet bekræftet 3694 nye virustilfælde det seneste døgn.

Dermed er over 28.000 mennesker i Kina bekræftet smittet med det potentielt dødelige virus.

Blandt disse er en nyfødt baby, der fik konstateret smitten blot 30 timer efter fødslen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det antages, at epidemien, der af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er erklæret en global sundhedskrise, brød ud på et marked i byen Wuhan i midten af december.

På markedet blev der blandt andet solgt vilde dyr.

Torsdag advarer myndighederne i Kina om, at de står over for en alvorlig mangel på hospitalssenge og udstyr, som er nødvendigt for at kunne behandle det stigende antal patienter.

På trods af at der er blevet bygget et nyt hospital på rekordtid, og offentlige bygninger er omdannet til patientstuer, så advarer Hu Lishan, en embedsmand fra Wuhan, om, at der stadig er en "alvorlig" mangel på senge.

Embedsmanden fortæller videre, at myndighederne derfor er på udkig efter at omdanne hoteller og skoler i byen til behandlingscentre.

Det nye Huoshenshan Hospital i Wuhan blev bygget på blot otte dage og kan rumme 1000 patienter.

The Washington Post har tidligere beskrevet, at hospitalerne i Hubei-provinsen både er blevet underbemandede og voldsomt overbebyrdede, i takt med at virusset har spredt sig.

Samtidig er der flere hospitaler, som melder om mangel på medicinske forsyninger.

Ifølge The Washington Post er nogle hospitalsansatte sågar begyndt at gå med ble, fordi de har for travlt til at gå på toilettet.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?