17. april 2021
Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon hævede hånden og lovede onsdag at tale sandt i et oprør med sin forgænger som partileder i det nationale parti. Sagen kan svække partiet på et tidspunkt, hvor det har bebudet en ny folkeafstemning om uafhængighed.
Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon hævede hånden og lovede onsdag at tale sandt i et oprør med sin forgænger som partileder i det nationale parti. Sagen kan svække partiet på et tidspunkt, hvor det har bebudet en ny folkeafstemning om uafhængighed.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krise hos skotske nationalister kan svække separatisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krise hos skotske nationalister kan svække separatisme

En bebudet ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed kan blive forhindret af krise i det nationale parti.

Verden - 03. marts 2021 kl. 14:58
Af Ritzau

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, frontfigur i den skotske separatistbevægelse, er under pres for at gå af, efter at hun er blevet stærkt kritiseret for mangelfuld håndtering af en sexsag i hendes parti.

Sturgeon forsvarede sig onsdag ved en høring om sagen, som gælder Sturgeons forgænger på partilederposten i Det Skotske Nationale Parti (SNP), Alex Salmond.

Salmond blev sidste år frikendt for anklager om seksuelle overgreb mod forskellige kvinder i 2013. Til retten fortalte han, at alle anklager var "bevidst fundet på af politiske årsager".

Alex Salmond var førsteminister i Skotland fra 2007 til 2014 og partileder for partiet SNP, da skotterne i 2014 skulle stemme om selvstændighed fra Storbritannien.

Sturgeon beskyldes for at have ført parlamentet bag lyset i spørgsmålet om, hvornår hun fik kendskab til beskyldningerne mod ham. Samtidig kritiseres hun for dårlige ledelse.

- Jeg har ransaget min sjæl igen og igen. Det kan være, at jeg ikke fik alting håndteret på den rigtige måde. Det må andre afgøre, sagde Sturgeon ved en høring i det skotske parti onsdag.

- Men i en af de de mest pressede og ubehagelige kriser, som jeg nogensinde har været i, mente jeg, at jeg handlede på en passende måde, og at jeg overordnet traf den bedste beslutning, sagde hun.

Salmond beskylder Sturgeon for dårligt lederskab. Han mener, at hun har forbrudt sig mod normer, som normalt fører til, at en minister går af.

Det har været et spektakulært personligt opgør mellem Sturgeon og Salmond, som tidligere var nære venner. Opgøret er et blevet en krise for SNP og ventes at koste partiet stemmer på et tidspunkt, hvor det planlægger at kræve endnu en folkeafstemning om skotsk uafhængighed.

Der er dokumenter, som skulle vise, at Sturgeon kunne have stoppet sagen mod sin forgænger tidligere, og at hun har tilbageholdt papirer, som kunne kaste lys over sagen.

Der var onsdag parlamentarikere, der talte om et muligt mistillidsvotum til den 50-årige Sturgeon.

Skotlands konservative leder, Douglas Ross, sagde, at der er meget belastende beviser mod Sturgeon.

- Der er ingen tvivl mere. Hun må gå af, siger han.

Men andre forsvarede hende, og hun kaldte selv en del af anklagerne fra Salmond mod hende for "absurde".

Sturgeon har flere gange sagt, at det er hendes agt at gennemføre en ny folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien. Nylige meningsmålinger har vist, at der er flertal for skotsk uafhængighed i befolkningen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?