4. august 2021
En kvinde nærstuderer stemmesedlen på et valgsted i Irans hovedstad, Teheran, ved fredagens valg. Væk fra valglokalerne var begejstringen blandt iranerne til at overse.
gallery icon

Se billedserie

En kvinde nærstuderer stemmesedlen på et valgsted i Irans hovedstad, Teheran, ved fredagens valg. Væk fra valglokalerne var begejstringen blandt iranerne til at overse.
Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativ skal styre Iran ud af krisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Konservativ skal styre Iran ud af krisen

Magtskifte i Iran kommer, mens atomaftale forhandles på plads. Iran håber at kunne blive fri for sanktioner - også med en mere konservativ præsident.

Verden - 19. juni 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Irans næste præsident hedder Ebrahim Raisi, er Irans øverste dommer og tilhører landets ultrakonservative religiøse elite.

Og så er han direkte efterkommer af profeten Muhammed, noget som hans sorte turban signalerer.

Blandt de vælgere, der fredag stod i kø for at stemme ved moskéer, skoler og kommunale centre, gav mange udtryk for, at de ville stemme på Raisi. Han har lovet at bekæmpe korruption, hjælpe de fattige og bygge millioner af nye boliger.

- Han kan få landet videre fremad og redde folk fra økonomiske, kulturelle og sociale mangler, siger en vælger til nyhedsbureauet AFP.

Men væk fra valgstederne udtrykker mange iranere frustration over det, de betragter som aftalt spil og rent teater fra styrets side.

- Om jeg stemmer eller ej, så er der en, der allerede er blevet valgt, siger Saeed Zareie, der er butiksejer i Irans hovedstad, Teheran.

- De holder bare valg for mediernes skyld, siger han til AFP.

Raisi blev på forhånd betragtet som favorit til præsidentposten efter at have fået opbakning fra landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Det er Khamenei - og ikke præsidenten - der har det sidste ord i alle statslige anliggender i Iran.

Ebrahim Raisi efterfølger den nuværende præsident, Hassan Rouhani, der ikke kan genopstille efter to perioder på posten.

- Med guds vilje vil vi gøre vort bedste, så det håb for fremtiden, der nu lever i folkets hjerter, vil vokse yderligere, siger Raisi på en fælles pressekonference med Rouhani.

Magtskiftet kommer på et vigtigt tidspunkt, hvor Iran forsøger at redde den atomaftale, landet indgik i 2015 med USA og en række andre stormagter.

Hvis aftalen kommer på sporet igen, kan Iran få ophævet de sanktioner, der har fået landets økonomi til at gispe efter vejret.

Aftalen afhænger formentlig ikke af, om det er Rouhani eller den mere konservative Raisi, der sidder på præsidentposten - selv om vestlige politikere kan være mere negativt indstillede over for Raisi.

For udenrigspolitikken vil fortsat være dikteret af Irans øverste leder, ayatollah Khamenei, vurderer Rasmus Elling, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

- Den øverste leder er interesseret i, at man får en atomaftale på plads. Iran har desperat behov for, at de amerikanske sanktioner løftes, så Iran kan genintegreres i verdensøkonomien. Og måske lindre lidt af den galopperende inflation og arbejdsløshed, der præger landet, siger han.

Præsidentvalget finder sted i en tid, hvor almindelige iranere har massiv mistillid til et styre, der undertrykker befolkningen, træder på menneskerettigheder, og som ikke kan bekæmpe korruption i egne rækker eller lindre den økonomiske krise, påpeger Rasmus Elling.

- Den store forskel den her gang er, at mange iranere ikke har stemt. De har boykottet valget eller været apatiske og desillusionerede og holdt sig væk fra stemmestederne, siger han.

- Et flertal har altså ment, at alternativet, altså at stemme på den eneste nogenlunde moderate kandidat, ikke udgjorde et reelt alternativ.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?