Mange kinesiske bombe- og kampfly fløj i weekenden ind i Taiwans militære luftrum og optrappede konflikt. USA svarer igen ved at sende større flådestyrke.
Det lignede et forsøg på at teste USA's nye præsident, Joe Biden, da Kinas præsident Xi Jinping i weekenden spillede med de militære muskler over for Taiwan.
27 bombefly og kampfly blev lørdag og søndag sendt ind i et luftrum sydvest for Taiwan, som østaten anser for sit eget. Det er en brat optrapning fra kinesisk side, som øjeblikkeligt er blevet besvaret af USA.
Søndag drejede det sig om 15 kinesiske fly, herunder 12 kampfly, der var trængt ind i Taiwans militære zone mellem den sydvestlige del af øen og øgruppen Pratas, som kontrolleres af Taiwan. Det rapporterede nyhedsbureauet Reuters.
Taiwan sendte sine egne kampfly på vingerne som et modsvar, hed det.
Lørdag sendte Kina otte bombefly og fire kampfly ind over samme område i Taiwans militære luftrum. Det fik Taiwan til at aktivere sit luftværn, mens man fulgte situationen.
Samtidig med at spændingerne vokser mellem Kina og Taiwan, har USA sendt en flådestyrke anført af hangarskibet "Theodore Roosevelt" ind i Det Sydkinesiske Hav.
Fra den nye regering under præsident Joe Bidens ledelse hedder det, at USA's støtte til Taiwan er "klippefast", skriver AFP.
Stop med at lægge pres på Taiwan, lyder det fra USA's udenrigsministerium. Gå i stedet i dialog med "Taiwans demokratisk valgte repræsentanter", sagde en talsmand søndag.
Kina gør krav på Taiwan som en del af Folkerepublikken. Det kinesiske luftvåben har gennemført næsten daglige overflyvninger af havet mellem det sydlige Taiwan og øerne Pratas.
Men det har typisk kun handlet om et eller to fly på rekognoscering.
Derfor er det usædvanligt, at der pludselig er så mange kinesiske fly tæt på Taiwan. Ifølge Taiwan drejede det sig lørdag om otte H-6K bombefly, der er i stand til at medbringe atomvåben, og fire kampfly af typen J-16.
Ifølge Taiwans regering fik flyene ordre til straks at fjerne sig, mens øen gjorde luftværnsraketter klar.
Taiwan, der opstod som en selvstændig republik efter den kommunistiske revolution i Kina i 1949, har i dag et fuldt udviklet demokrati. Men kun et fåtal af lande anerkender Taiwan som en uafhængig stat.
I en række år repræsenterede Taiwan - dengang under navnet Formosa - nationen Kina. Men i slutningen af 1970'erne brød USA og en lang række lande i verden den politik og gav i stedet styret i Beijing retten til at tale på Kinas vegne.
USA har i årtier opretholdt en uformel men tæt kontakt til Taiwan, senest bekræftet i december af Kongressen i USA med en lov, der vil styrke forbindelserne til øen. Taiwan råder over avancerede amerikanske våben.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
