4. august 2020
Tunesiens premierminister, Elyes Fakhfakh, har ifølge flere kilder indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident efter anklager om interessekonflikter.
Tunesiens premierminister, Elyes Fakhfakh, har ifølge flere kilder indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident efter anklager om interessekonflikter.
Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mistillidstrussel får Tunesiens premierminister til at gå af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistillidstrussel får Tunesiens premierminister til at gå af

Korruptionsanklager fik partier til at fremsætte mistillidsvotum mod Tunesiens premierminister.

Verden - 15. juli 2020 kl. 19:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tunesiens premierminister, Elyes Fakhfakh, er trådt tilbage. Han har onsdag indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident, Kais Saied.

Det bekræfter regeringen i en meddelelse.

Fakhfakh har meddelt sin afgang "for at bane vej ud af krisen og undgå yderligere vanskeligheder for landet", skriver regeringen ifølge nyhedsbureauet dpa.

Premierministeren er under pres fra parlamentets største parti, Ennahda, der fremsatte en mistillidserklæring mod hans regering.

Der tegnede sig et flertal mod regeringen, da Ennahda fik to oppositionspartier til at gå med.

Dermed bliver Elyes Fakhfakhs regering den første tunesiske regering siden omvæltningerne i 2011, der ikke holder mindst et halvt år. Regeringen tiltrådte i januar.

Et uafhængigt medlem af parlamentet fremlagde i sidste måned belastende oplysninger i form af dokumenter, der antyder, at premierministeren ejer aktier i selskaber, der har fået lukrative kontrakter fra regeringen.

I alt skal der være indgået aftaler for et beløb svarende til 93 millioner danske kroner.

Fakhfakh afviser at have gjort noget forkert. Han har tidligere sagt, at han vil træde tilbage, hvis et uafhængigt antikorruptionsudvalg kommer frem til, at han har brudt loven.

Præsidenten har nu en uge til at udpege en anden premierminister.

Vedkommende har to måneder til at danne en ny regering, som parlamentet skal godkende.

Tunesien var det første land, hvor befolkningen gik på gaden i protest mod mangeårige ledere under det arabiske forår i 2010 og 2011.

Landet har siden indført en lang række demokratiske reformer og fremhæves ofte som det land, der er kommet bedst ud af omvæltningerne for knap 10 år siden.

Men Tunesien kæmper stadig med udbredt fattigdom, høj arbejdsløshed og sociale uroligheder.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?