24. oktober 2020
Spørgsmålet om, hvem og hvor mange der skal testes for coronavirus, har været et varmt emne i USA, hvor præsident Donald Trump har argumenteret for, at færre test vil resultere i færre positive coronaprøver. Nu siger anonyme kilder, at det var USA's sundhedsministerium, der i sidste måned lagde anbefalinger om test på sundhedsstyrelsens hjemmeside. (Arkivfoto).
Spørgsmålet om, hvem og hvor mange der skal testes for coronavirus, har været et varmt emne i USA, hvor præsident Donald Trump har argumenteret for, at færre test vil resultere i færre positive coronaprøver. Nu siger anonyme kilder, at det var USA's sundhedsministerium, der i sidste måned lagde anbefalinger om test på sundhedsstyrelsens hjemmeside. (Arkivfoto).
Foto: Callaghan O''hare/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kilder: Forskere stod ikke bag omstridt test-anbefaling i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kilder: Forskere stod ikke bag omstridt test-anbefaling i USA

USA's sundhedsministerium trodsede anbefaling og redigerede retningslinjer for coronatest, oplyser kilder.

Verden - 18. september 2020 kl. 10:13
Af Ritzau

Det var ikke forskere i den amerikanske sundhedsstyrelse, der stod bag omstridte retningslinjer for coronatest, der blev lagt på styrelsens hjemmeside i sidste måned.

Det siger en række anonyme kilder med kendskab til sagen ifølge The New York Times.

Retningslinjerne indeholdt blandt andet en anbefaling om, hvem der bør blive testet for coronavirus.

Ifølge anbefalingen var det ikke nødvendigt at teste personer, der ikke har symptomer på virusset - heller ikke selv om man har været i kontakt med andre personer med virusset.

Anonyme embedsmænd oplyser nu, at det var USA's sundhedsministerium, der selv forfattede retningslinjerne og publicerede dem på hjemmesiden.

Det skete i strid med styrelsens strenge regler for videnskabeligt belæg for den slags anbefalinger.

- Dette var et dokument, der kom fra toppen og ned. Fra H. H. S (USA's sundhedsministerium, red.) og taskforcen, siger en anonym kilde med kendskab til sagen.

Vedkommende henviser til taskforcen, der er ansvarlig for bekæmpelsen af coronavirus i USA, som vicepræsident Mike Pence står i spidsen for.

- Denne politik reflekterer ikke, hvad mange i CDC (USA's sundhedsstyrelse, red.) mener er det rigtige, siger en kilde.

Anbefalingerne blev lagt på hjemmesiden på et tidspunkt, hvor sundhedseksperter generelt pressede på for at få testet flere for coronavirus - ikke færre.

Brett Giroir, der er ansvarlig for koordinationen af coronatest i det amerikanske sundhedsministerium, oplyser, at både sundhedseksperter og medlemmer af coronataskforcen arbejdede med et udkast til retningslinjerne.

Også Scott Atlas, der er præsident Donald Trumps coronarådgiver, og vicepræsident Mike Pence var med i processen, oplyser Brett Giroir.

Forskerne i sundhedsstyrelsen forsøgte her at få deres anbefalinger med i de officielle retningslinjer. Indvendingerne blev dog ifølge The New York Times ignoreret.

Det fik forskerne besked på i en mail fra en unavngiven person fra sundhedsstyrelsens top.

- Vi har ikke mulighed for at redigere (i retningslinjerne, red.), lyder det i en mail, som New York Times er kommet i besiddelse af.

USA er det land i verden, der har registreret flest coronarelaterede dødsfald.

I alt har flere end 197.000 personer med coronavirus mistet livet i landet, mens 6,7 millioner er testet positive for virusset.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?