25. juni 2021
Tysklands finansminister, Olaf Scholz, er søndag formelt blevet valgt som det socialdemokratiske SPD's kanslerkandidat. Han fik over 96 procents opbakning fra de 600 delegerede på partiets landsmøde.
Tysklands finansminister, Olaf Scholz, er søndag formelt blevet valgt som det socialdemokratiske SPD's kanslerkandidat. Han fik over 96 procents opbakning fra de 600 delegerede på partiets landsmøde.
Foto: Wolfgang Kumm/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kanslerkandidat Scholz får massiv opbakning på partimøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kanslerkandidat Scholz får massiv opbakning på partimøde

Olaf Scholz, der har kastet sig ind i klimakampen, er formelt valgt som SPD's kandidat til at afløse Merkel.

Verden - 09. maj 2021 kl. 19:38
Af Ritzau

De tyske socialdemokrater i partiet SPD har søndag formelt valgt landets finansminister, Olaf Scholz, som kandidat til posten som forbundskansler.

Han fik 96,2 procent af stemmerne fra de 600 delegerede ved partiets landsmøde søndag.

Dermed er han partiets kandidat til at afløse Angela Merkel, når hun træder tilbage som forbundskansler ved valget til Forbundsdagen i september.

Scholz har kastet sig ind i valgkampen med løfter om en progressiv politik på miljø- og klimaområdet. Han har sat et mål om, at Tyskland skal være klimaneutralt senest i 2045.

SPD har på det seneste tabt terræn til De Grønne, viser meningsmålinger.

De Grønne er gået frem og er nu den største udfordrer for Angela Merkels regeringsparti, CDU.

I en tale ved søndagens landsmøde, der foregik online, pegede Scholz blandt andet på sin langvarige politiske erfaring, både som minister, vicekansler og tidligere borgmester i Hamburg.

- Jeg kan bidrage med min erfaring, min styrke og mine idéer, siger den 62-årige Scholz.

De Grønnes kanslerkandidat, 40-årige Annalena Baerbock, har fået kritik for sin manglende politiske erfaring.

Ud over en styrket indsats på klimaområdet løftede Scholz også sløret for en række andre valgløfter.

Han vil øge den offentlige investering i sundhedsvæsnet, på skoleområdet og den offentlige transport.

- Jeg vil forbedre det helt grundlæggende i hverdagslivet, siger han.

SPD går også til valg på at forbedre arbejdsforhold og øge minimumlønnen til 12 euro (89,20 kroner).

Partiets generalsekretær, Lars Klingbeil, langede i en tale ud efter CDU. Og han erkendte, at SPD har lidt at indhente, hvis man ser på de seneste meningsmålinger.

- I dag er dag nummer et i vores indhentning til forbundsdagsvalget, siger han.

Ifølge en meningsmåling i avisen Bild søndag står SPD til 16 procent opbakning. Merkels CDU og søsterpartiet CSU får 23 procent, mens De Grønne ligger i front med 26 procent, viser målingen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?