23. juni 2021
Demokraten Alexandria Ocasio-Cortez beskyldte i april præsident Joe Biden for at "opretholde Trump-administrationens fremmedhadske og racistiske politik", fordi Biden trods løfter om det modsatte ikke ændrede på sin forgængers flygtningekvote på 15.000. Mandag hævede Biden loftet til 62.500. (Arkivfoto)
Demokraten Alexandria Ocasio-Cortez beskyldte i april præsident Joe Biden for at "opretholde Trump-administrationens fremmedhadske og racistiske politik", fordi Biden trods løfter om det modsatte ikke ændrede på sin forgængers flygtningekvote på 15.000. Mandag hævede Biden loftet til 62.500. (Arkivfoto)
Foto: Jose Luis Magana/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Joe Biden firdobler Trumps flygtningekvote

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Joe Biden firdobler Trumps flygtningekvote

Efter kras kritik fra partifæller vil den amerikanske præsident hæve USA's årlige flygtningeloft fra nu 15.000 til i første omgang 62.500 og senere til 125.000.

Verden - 04. maj 2021 kl. 12:00
Af Ritzau

- Hold dit løfte, lød det fra den venstreorienterede demokrat Alexandria Ocasio-Cortez, da præsident Joe Biden i april valgte at fastholde USA's årlige flygtningekvote på samme lave niveau som sin forgænger, republikaneren Donald Trump.

Kritikken fra Ocasio-Cortez, der sidder i Repræsentanternes Hus, skyldtes, at Biden kort efter sin tiltrædelse i januar fremsatte et løfte om at hæve antallet af flygtninge, som får lov til at komme ind i USA, fra Trumps 15.000 til over 60.000.

Andre fremtrædende demokrater kom også med krasse udfald mod Biden for ikke at gøre som lovet.

Formanden for udvalget for udenlandske relationer i Senatet, demokraten Bob Menendez, betegnede i et brev til Biden 15.000 som et "rystende lavt" antal.

- Eftersom vi står over for den største globale flygtninge krise i historien med 29,6 millioner flygtninge spredt ud over verden, er genbosættelse et vigtigt redskab til at yde beskyttelse for dem, der flygter fra forfølgelse, skrev han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kritikken var så massiv, at Det Hvide Hus nogle få timer efter Bidens udmelding i april sagde, at han i maj ville revidere tallet.

Og det skete så mandag, da præsidenten meddelte, at han vil hæve flygtningekvoten til i første omgang 62.200.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Altså mere end fire gange så mange som i de foregående år. På sigt planlægger Biden at fordoble antallet til 125.000, skriver BBC.

I en erklæring udtalte Biden, at han ønsker at "gøre op med det historisk lave antal på 15.000, som blev fastsat af den tidligere administration, da det ikke afspejler USA's værdier som en nation, der byder flygtninge velkommen og støtter dem".

- Det er vigtigt allerede at handle i dag for at fjerne enhver tvivl blandt flygtninge overalt i verden. De har i forvejen lidt alt for meget og er spændte på, at deres nye liv begynder, sagde Joe Biden.

Biden advarede dog om, at det er tvivlsomt, at USA vil være i stand til at byde 62.500 flygtninge velkommen inden udgangen af det nuværende finansår, der slutter 30. september.

- Den triste sandhed er, at vi ikke når op på 62.500 i år. Vi arbejder så hurtigt, vi kan, for at rette op på den skade, der er blevet gjort de seneste fire år. Men det tager tid, sagde han.

Donald Trump forsøgte i sine fire år som præsident at begrænse antallet af migranter til USA, og det lave antal flygtninge var en af måderne.

I Barack Obamas sidste år som præsident fik næsten 85.000 personer med flygtningestatus lov at slå sig ned i USA ifølge BBC.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?