13. august 2020
I det centrale shoppingområde Ginza i Tokyo er gadelivet på et absolut minimum sammenlignet med tidligere under coronaviruspandemien.
gallery icon

Se billedserie

I det centrale shoppingområde Ginza i Tokyo er gadelivet på et absolut minimum sammenlignet med tidligere under coronaviruspandemien.
Foto: Kyodo/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Japans premierminister er under pres for at erklære coronakrise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Japans premierminister er under pres for at erklære coronakrise

Sengepladser kan blive et problem i Tokyo, hvor smittetallet fortsætter med at stige.

Verden - 06. april 2020 kl. 02:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I de kommende dage ventes Japans premierminister, Shinzo Abe, at erklære en landsdækkende krisetilstand.

Den kan træde i kraft allerede tirsdag, melder den japanske avis Yomiuri ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En krisetilstand vil give øgede beføjelser til guvernører i hårdt ramte regioner over hele Japan.

De vil få mulighed for at bede folk om at blive hjemme og at lukke forretninger.

Krisetilstanden vil dog ikke give mulighed for et meget omfattende lockdown i lighed med flere andre lande, for eksempel Kina. Det skriver Reuters.

I Japan rettes der i stigende omfang opmærksomhed mod hovedstaden, Tokyo.

Søndag blev der meldt om 143 nye smittetilfælde af coronavirus i millionbyen.

Stigningen betyder ifølge nyhedsbureauet dpa, at Tokyo nærmer sig smertegrænsen for, om der er sengepladser nok til alle.

817 patienter var lørdag under behandling for Covid-19 på hospitaler i hovedstaden.

Lokale medier melder, at presset stiger på Abe for at erklære en national krisetilstand.

Imens er shoppingområderne i Tokyo usædvanligt stille, og de lokale myndigheder opfordrer folk til at blive hjemme, skriver dpa.

Abe ventes ifølge Yomiuri at give meldingen om en national krisetilstand mandag. Herefter kan den træde i kraft den efterfølgende dag.

Tokyos guvernør, Yuriko Koike, indikerede sidste uge, at en krisetilstand i hele regionen ville være en måde at sikre, at borgere holdt afstand.

I de fleste tilfælde ventes overtrædelser dog ikke at blive mødt med straf.

I marts fik premierministeren på baggrund af en omskrivning af landets lovgivning muligheden for at erklære krisetilstand på grund af coronavirus.

Det kræver, at virusset udgør "en alvorlig fare" mod menneskeliv og økonomien.

Virusset har allerede øget Japans risiko for at ramme en recession. Det betegner en periode på mindst to kvartaler med økonomisk tilbagegang.

Over 3000 mennesker er blevet testet positiv for coronavirus, og 85 er døde med Covid-19 i Japan ifølge en opgørelse foretaget af Johns Hopkins University.

Selv om det er lavt sammenlignet med mange andre lande, frygter eksperter ifølge Reuters for en pludselig stigning og dens effekt på sundhedsvæsnet.

Japan har allerede været nødt til at udskyde OL på grund af coronavirus.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?