24. november 2020
Den berømte og ikoniske James Bond-skuespiller Sean Connery er lørdag gået bort. Her ses han til filmfestival i Edinburgh i 2010.
Den berømte og ikoniske James Bond-skuespiller Sean Connery er lørdag gået bort. Her ses han til filmfestival i Edinburgh i 2010.
Foto: David Moir/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: James Bond-skuespiller Sean Connery er død - 90 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

James Bond-skuespiller Sean Connery er død - 90 år

Sean Connery, der er kendt for sin ikoniske rolle som James Bond, er lørdag gået bort.

Opdateret 31. oktober 2020 kl. 13:53
Verden - 31. oktober 2020 kl. 13:30
Af Ritzau

Den skotske skuespiller Sean Connery, der er verdenskendt for sin rolle som hemmelige agent James Bond, er død. Han blev 90 år.

Det skriver BBC.

Mere end 40 spillefilm og en enkelt oscarstatuette for rollen i "De Uovervindelige" er det blevet til gennem Sean Connerys karriere.

Derudover har han igennem sine årtier i branchen modtaget to Bafta-priser og tre Golden Globes.

Efter en række mindre teater- og filmroller fik Sean Connery i 1961 sit store gennembrud i rollen som James Bond i Ian Flemings "Agent 007 - Mission drab".

Han spillede rollen i yderligere seks Bond-film, hvoraf den seneste i 1983 var filmen "Never Say Never Again".

Sean Connery har desuden en lang række andre Hollywood-film på cv'et.

Han har blandt andet spillet munken i "Rosens Navn", ubådskaptajnen i "Jagten på Røde Oktober" og far til Indiana Jones i "Indiana Jones og det sidste korstog".

Han blev i 1999 kåret til århundredets mest sexede mand efter en rundspørge blandt kvinder.

Og året efter blev Sean Connery slået til ridder af dronning Elizabeth for sin betydning for britisk film.

Sean Connery har været gift flere gange, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I 1962 blev han gift med skuespilleren Diane Cilento. De to fik sammen sønnen Jason, der også er blevet skuespiller. Ægteskabet holdt i 11 år, inden de to blev skilt.

I 1975 blev Sean Connery gift med den franske kunstner Micheline Roquebrune.

Sean Connery indspillede sin sidste Hollywood-film, "Det hemmelighedsfulde selskab", i 2003.

Filmen fil dårlige anmeldelser, og efterfølgende valgte Sean Connery at gå på pension.

Sean Connery, der blev født i Edinburgh 25. august 1930, kunne i august fejre sin 90-års fødselsdag.

arrow Læs også: Anmelder: Connery viste andre Bonds hvor skabet skulle stå
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?