15. september 2019
J.K. Rowlings mor døde som 45-årig af multipel sklerose. Forfatteren har været med til at åbne et center, der forsker i sklerose i Edinburgh.
J.K. Rowlings mor døde som 45-årig af multipel sklerose. Forfatteren har været med til at åbne et center, der forsker i sklerose i Edinburgh.
Foto: Toby Melville/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: J.K. Rowling giver 130 millioner kroner til skleroseforskning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

J.K. Rowling giver 130 millioner kroner til skleroseforskning

Forfatteren bag Harry Potter-bøgerne har doneret stort beløb til center, som hun selv var med til at åbne.

Verden - 12. september 2019 kl. 10:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forfatteren J.K. Rowling, der har skrevet Harry Potter-bøgerne, har doneret 15,3 millioner pund - knap 130 millioner kroner - til skleroseforskning.

Det skriver de britiske medier BBC og The Independent.

Pengene går til The Anne Rowling Regenerative Neurology Clinic i Edinburgh.

Centeret er opkaldt efter J.K. Rowlings mor, der døde som følge af multipel sklerose i en alder af 45 år. Centeret blev åbnet i 2010 efter en donation på ti millioner pund fra den britiske Harry Potter-forfatter.

- Da Anne Rowling Clinic blev grundlagt, kunne ingen af os have forudset de fantastiske fremskridt, som vi har opnået, siger J.K. Rowling ifølge BBC.

Det seneste bidrag skal gå til oprettelsen af nye faciliteter og forskning.

- Jeg er stolt over, at centeret har kombineret store ambitioner med konkret hjælp og støtte til personer med multipel sklerose - uanset stadie og type.

- Jeg har personligt hørt, hvor stor forskel denne hjælp kan gøre, siger hun.

Sklerose er en sygdom, som nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at nerverne ikke kan kommunikere ordentligt, og det viser sig i form af flere forskellige symptomer, skriver Scleroseforeningen.

J.K. Rowling har skrevet de enormt populære bøger om troldmanden Harry Potter. Historien er blevet til en milliardvirksomhed, der blandt andet også har resulteret i otte film om Harry Potter.

Ifølge britiske Sunday Times' såkaldte Rich List har J.K. Rowling en formue på omkring 750 millioner pund - 6,28 milliarder kroner. Det skriver BBC.