18. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Israelske vagter skyder palæstinensisk kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israelske vagter skyder palæstinensisk kvinde

Kvinde med kniv i hånd fik besked på at stoppe ved overgang til vestbred. Men hun adlød ikke ifølge politiet.

Verden - 12. juni 2021 kl. 18:31
Af Ritzau

Israelske grænsevagter har lørdag skudt og dræbt en ung kvinde, der nærmede sig dem med en kniv i hånden ved et checkpoint til Vestbredden.

Det oplyser israelsk politi.

Ifølge politiet fortsatte kvinden med at nærme sig grænsevagterne ved overgangen Qalandiya, selv om hun flere gange fik besked på at stoppe.

Kvinden var 28 år og fra en landsby nær Jeriko, lyder det fra politiet, som ikke yderligere identificerer hende.

Men ifølge israelske og palæstinensiske medier var hun palæstinenser.

Fredag blev en 15-årig palæstinensisk dreng dræbt på Vestbredden, da den israelske hær åbnede ild nær Beita syd for Nablus.

Det skete, dagen efter at tre palæstinensere blev dræbt, ligeledes på Vestbredden, af israelske soldater. Det skete under en israelsk aktion for at finde mistænkte "terrorister".

Volden på den besatte vestbred tog til i maj med mindst 30 palæstinensere, der døde i sammenstød med israelske styrker.

Det skete, mens der var voldsomme spændinger i Østjerusalem, som Israel også har holdt besat siden Syvdageskrigen i 1967 mellem Israel og arabiske nabolande.

Spændingerne i Østjerusalem var med til at udløse en 11 dage lang krig i maj mellem Israel og militante palæstinensere i Gaza.

Fra Gaza, der styrets af det islamiske parti Hamas, blev der sendt flere hundrede raketter mod Israel. Langt de fleste blev uskadeliggjort af det israelske luftforsvar. 12 israelere mistede livet.

Israelske kampfly og droner svarede igen med angreb mod Gaza fra kampfly og droner. Mindst 243 blev dræbt.

Der bor over 2,8 millioner palæstinensere på Vestbredden. Her lever også 475.000 jødiske bosættere.

Synes du, at kommunen er der for dig?