22. november 2017
Israels forsvarsminister, Avigdor Lieberman, siger, at Israel ser med stor alvor på situationen, efter at den israelske hær har skudt en syrisk drone ned i Golanhøjderne.
Israels forsvarsminister, Avigdor Lieberman, siger, at Israel ser med stor alvor på situationen, efter at den israelske hær har skudt en syrisk drone ned i Golanhøjderne.
Foto: Scanpix/Chip Somodevilla/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Israels hær nedskyder syrisk drone i Golanhøjderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israels hær nedskyder syrisk drone i Golanhøjderne

Israels forsvarsminister, Avigdor Lieberman, siger, at hans land vil svare igen på enhver reaktion.

Verden - 11. november 2017 kl. 12:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den israelske hær oplyser, at det lørdag har nedskudt en syrisk drone, som var på en rekognosceringsmission i de israelsk besatte Golanhøjder.

Dronen blev ramt af et Patriotmissil i den demilitariserede zone mellem den israelsk kontrollerede del og den syrisk kontrollerede del af området, hedder det.

Dronen var ifølge flere rapporter russisk-fremstillet, men oplysningerne er ikke blevet bekræftet.

Golanhøjderne er et bjergområde i det sydvestlige Syrien, der ligger på grænsen til Israel, Libanon og Jordan. Siden Seksdageskrigen i 1967, hvor størstedelen af den arabiske befolkning flygtede, har Israel holdt området besat.

I 1973 forsøgte Syrien forgæves at erobre højderne tilbage, og i 1981 besluttede israelerne ensidigt at annektere området.

Israels forsvarsminister, Avigdor Lieberman, siger, at Israel ser med stor alvor på situationen og vil svare igen på enhver reaktion.

- Vi holder det syriske regime ansvarligt for ethvert løsnet skud og enhver krænkelse af suverænitet, siger Lieberman i en erklæring.

Rusland greb ind i Syriens borgerkrig i 2015 for at hjælpe regimet omkring præsident Bashar al-Assad. Alliancen omfatter også Iran, Libanons Hizbollah-bevægelse og andre shiamuslimske militser.

Israel frygter, at en sejr til Assad vil betyde, at Iran får en permanent militær tilstedeværelse i Syrien, hvilket blandt andet vil styrke Hizbollah i Libanon.

Vi vil ikke tillade, at der etableres en shiamuslimsk akse med Syrien som den fremskudte base, siger Lieberman.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk