20. juni 2021
Intet tyder på en nedtrapning af de seneste dages konflikt mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre på Gazastriben.
Intet tyder på en nedtrapning af de seneste dages konflikt mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre på Gazastriben.
Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Israel vil fortsætte offensiv i Gaza så længe som nødvendigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israel vil fortsætte offensiv i Gaza så længe som nødvendigt

Hamas bærer skylden for optrappet konflikt, mener Netanyahu, der vil fortsætte offensiven i Gaza.

Verden - 15. maj 2021 kl. 22:41
Af Ritzau

Israel vil fortsætte med sin offensiv i Gaza, så længe det er nødvendigt.

Det siger landets premierminister, Benjamin Netanyahu, i en tale på tv lørdag aften dansk tid.

I talen giver han også den militante bevægelse Hamas, som styrer Gaza, skylden for den optrappede konflikt.

- Den part, der bærer skylden for denne konfrontation, er ikke os. Det er dem, der angriber os. Vi er stadig midt i denne operation, og det er stadig ikke ovre. Og denne operation vil fortsætte så længe som nødvendigt.

- Modsat Hamas, som bevidst forsøger at skade civile og gemme sig bag civile, gør vi alt for at undgå eller mindske skader mod civile og ramme terroristerne direkte i stedet, siger Netanyahu.

Også Hamas-bevægelsens politiske leder, Ismail Haniyeh, melder sig klar til at fortsætte konflikten.

Han siger lørdag ifølge nyhedsbureauet AP, at de palæstinensiske militante grupper i Gaza er klar til at skyde med stærkere skyts mod Israel.

- Den zionistiske fjende angreb Gaza, ødelagde højhuse og udførte massakrer med troen på, at det ville få militante grupper til at trække sig tilbage.

- Men eftersom at de israelske angreb eskalerer, kommer modstanden til at forøges i styrke til et højere niveau, siger Haniyeh.

Israelske angreb har ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder siden mandag dræbt 145 personer, herunder 41 børn, og såret mere end 1000 mennesker i Gaza.

Israel melder, at mindst ti er døde under de palæstinensiske angreb, herunder to børn.

Israels angreb mod Gaza begyndte mandag som svar på Hamas' og andre palæstinensiske militante gruppers angreb på Jerusalem med raketter.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?