17. september 2021
En ældre kvinde modtager i januar i den israelske by Netanya sit andet stik mod covid-19. Den israelske regering tilbyder nu mænd og kvinder som hende over 60 år at få et tredje stik med Pfizer/BioNTechs vaccine.
En ældre kvinde modtager i januar i den israelske by Netanya sit andet stik mod covid-19. Den israelske regering tilbyder nu mænd og kvinder som hende over 60 år at få et tredje stik med Pfizer/BioNTechs vaccine.
Foto: Ronen Zvulun/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Israel tilbyder tredje vaccinationsstik til folk over 60

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israel tilbyder tredje vaccinationsstik til folk over 60

Israel vil give tredje stik mod covid 19 til over 60-årige for at dæmme op for deltavariant.

Verden - 29. juli 2021 kl. 19:52
Af Ritzau

Israel vil tilbyde det tredje vaccinationsstik med Pfizer/BioNTech til personer over 60 år, oplyser premierminister Naftali Bennett.

Det bliver det første sted i verden, hvor der gives et tredje stik for at dæmme op for den smitsomme deltavariant af covid-19, skriver avisen Haaretz.

- Ring til jeres forældre og bedsteforældre nu for at forsikre jer om, at de får det tredje stik, siger Bennet på et pressemøde.

Han siger, at der er nok belæg for, at et tredje stik er nødvendigt.

- Virkeligheden beviser, at vaccinerne er sikre, siger han.

Fra og med søndag vil israelere over 60 år, som fik deres anden vaccination med Pfizer/BioNTech for mindst fem måneder siden, blive tilbudt det tredje stik.

Israel var ledende i verden i forsøg på at få så mange som muligt vaccineret. Derfor har mange været gennem andet stik tidligt.

2000 personer i Israel med svækket immunforsvar har allerede modtaget det tredje vaccinationsstik. Uden at der har været rapporter om bivirkninger.

Men der har omvendt været indberetninger om, at vaccinationer med Pfizer/BioNTech har været mindre virksomme siden juni, skriver dpa.

I foråret viste data fra det israelske sundhedsministerium, at vaccinationerne gav 95,8 procents beskyttelse mod smitte.

Men der har været kritik af de metoder, som regeringens egne eksperter bruger til at indsamle oplysninger.

For tredje dag i træk er der blevet rapporteret over 2000 smittede i løbet af et døgn i Israel. Det er forholdsmæssigt lidt over det danske niveau.

Over 57 procent af israelerne er fuldt vaccineret. I Israel har man næsten udelukkende brugt vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Synes du, at kommunen er der for dig?