26. juni 2019
En palæstinenser skændes med en israeler ved et hus i Yata på Vestbredden, der blev delvist ødelagt af israelerne. Det skete som straf for, at en af dets beboere er anklaget for drab på en israeler.
En palæstinenser skændes med en israeler ved et hus i Yata på Vestbredden, der blev delvist ødelagt af israelerne. Det skete som straf for, at en af dets beboere er anklaget for drab på en israeler.
Foto: Hazem Bader/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Israel ødelægger formodet drabsmands hus på Vestbredden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israel ødelægger formodet drabsmands hus på Vestbredden

Kollektiv afstraffelse kan opildne til ny vold eller forebygge nye angreb.

Verden - 18. januar 2019 kl. 10:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Israelske styrker ødelagde fredag et hus, som tilhørte en palæstinenser. Han er anklaget for at have knivdræbt en israelsk-amerikansk bosætter, oplyser øjenvidner til AFP.

Indbyggere i byen Yata, der ligger nær brændpunktet Hebron, siger, at soldater ankom til den anklagede Khalil Jabareens hus, hvor de blev mødt af stenkastene palæstinensere.

Talsmænd for Israels militær har ikke umiddelbart nogen kommentarer om sagen.

Den 45-årige Ari Fuld var far til fire og boede i den israelske bosættelse Efrat nær det butikscenter på Vestbredden, hvor han blev stukket ihjel.

Jabareen, som var 17 år, da angrebet fandt sted, blev lettere såret af skud, nær det sted hvor knivdrabet skete. Han blev efterfølgende anholdt.

Han blev angiveligt udpeget som gerningsmanden i kraft af overvågningsoptagelser fra butikscenteret ved Gush Etzion syd for Bethlehem.

Der er ofte sammenstød mellem israelere og palæstinensere på stedet, som ligger nær en blok af israelske bosættelser. En række enlige palæstinensere har angrebet israelere i området.

Fuld var højrefløjsaktivist, som jævnligt havde været i tv. Politiet siger midlertidig, at intet tyder på, at dette var baggrunden for knivoverfaldet, som Israel kalder et "terrorangreb".

Israel har en politik, hvor huse, der tilhører palæstinensere bag dødelige angreb, konsekvent bliver revet ned. Israelerne siger, at dette har en afskrækkende effekt.

Kritikere fordømmer denne politik som kollektiv afstraffelse, der gør familier hjemløse, hvilket opildner til yderligere vold.

Ødelæggelser af huse udløser ofte voldelige sammenstød mellem palæstinensiske aktivister og israelske sikkerhedsstyrker.

I 2005 indstillede Israel den omstridte politik med at ødelægge de formodede drabsmænds huse, men premierminister Benjamin Netanyahu gav i 2014 ordre til, at denne politik skulle genoptages efter en bølge af angreb på israelere.