8. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iran afviser forurening efter brand på stort atomanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iran afviser forurening efter brand på stort atomanlæg

Det er fortsat sparsomt med oplysninger, efter at der udbrød brand ved Natanz-anlægget syd for Teheran.

Verden - 02. juli 2020 kl. 13:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag udbrød der brand på et af Irans største anlæg for berigelse af uran.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer, heriblandt Reuters og AFP.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger om episoden, men ifølge det iranske styre er ingen kommet til skade, og anlægget kører fortsat normalt.

Branden udbrød på Natanz-berigelsesanlæg, der er en af mange iranske faciliteter, der bliver overvåget af FN.

Irans atomagentur rapporterede i første omgang om "en hændelse", der var sket på anlægget, der ligger 200 kilometer syd for Teheran.

- Der er ingen tilskadekomne eller skader, og atomanlægget kører normalt, siger talsmand for agenturet Behrouz Kamalvandi ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim.

Guvernøren i byen Natanz oplyser, at "hændelsen" blev udløst af en brand, og at brandslukningstjenesten blev tilkaldt.

Han giver ikke flere oplysninger om episoden.

Et hold eksperter fra det iranske atomagentur skal nu undersøge, hvad der var årsag til episoden.

- Der er ingen grund til bekymring for et udslip, da det var et skur, der var under renovering, der blev beskadiget og ikke selve anlægget, siger talsmanden ifølge Tasnim.

Eksperter afviser ifølge Reuters ikke, at der kan være tale om sabotage. Ikke mindst set i lyset af anlæggets store betydning for Iran.

- Når man tænker på, at denne såkaldte hændelse skete blot få dage efter en eksplosion på militærbasen i Parchin, så kan man ikke afvise muligheden for, at der er tale om sabotage, siger en tidligere iransk embedsmand til Reuters.

- Og Natanz-anlægget har tidligere været udsat for en computervirus, tilføjer han og henviser til et hackerangreb i 2010, der beskadigede anlæggets centrifuger.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?