17. november 2019
En tyrkisk-støttet milits angriber kurdiske stillinger. (Arkivfoto)
En tyrkisk-støttet milits angriber kurdiske stillinger. (Arkivfoto)
Foto: Nazeer Al-Khatib/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: IS-familier i flygtningelejre flygter under bombardement

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

IS-familier i flygtningelejre flygter under bombardement

Kurdiske styrker anklager tyrkisk offensiv for at hjælpe Islamisk Stat med at genopstå. Erdogan afviser.

Verden - 13. oktober 2019 kl. 10:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lejr i det nordlige Syrien med Islamisk Stat-krigeres familier har i weekenden været udsat for et bombardement. Ifølge en observatør har omkring 100 beboere i lejren benyttet bombardementet til at flygte.

arrow Læs også: USA trækker soldater væk fra kampe i det nordlige Syrien

De kurdiske styrker, der står for at holde IS-familierne i lejren, sætter tallet højere. De siger, at 785 er flygtet.

Bombardementet kom fra Tyrkiets hær og dens allierede militser. De har siden onsdag ført en offensiv mod de kurdiskledede styrker i området.

Kurderne står for en række lejre, der blandt andet er beboet af nogle af de mennesker, som boede i Islamisk Stat herunder en række udenlandske statsborgere.

Flere af lejrene er blevet berygtet for, at deres beboere stadig bærer ønsket om et islamisk kalifat, som det Islamisk Stat forsøgte at oprette. Den mest berygtede er angiveligt al-Hol-lejren.

I weekenden er det dog en lejr nær Ain Issa nord for Raqqa, hvor nogle af beboerne er flygtet. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er der tale om omkring 100 kvinder og børn.

Observatoriet er baseret i London, men får sine informationer fra et kildenetværk i Syrien.

Rami Abdulrahman, der leder observatoriet, siger, at en person i lejren har fortalt ham, at der hersker "anarki" inde i lejren.

Ifølge kurderne er de tyrkiske bombardementer nær lejren det samme som "støtte til en genoplivning af" Islamisk Stat.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, afviser meldingerne om masseflugten som "disinformation", der har til formål at fremprovokere en vestlig reaktion.

Det siger han ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, skriver Reuters.

Kampene mellem kurdiskledede styrker og den tyrkiske hær sammen med dens allierede begyndte onsdag. Her indledte Tyrkiet en offensiv, der skal skabe en bufferzone langs den syrisk-tyrkiske grænse, som tyrkerne ønsker kontrol over.

De kurdiskledede styrker siger, at de forbeholder sig ret til at kæmpe for deres territorium til sidste mand.

I første omgang kæmper de to hærstyrker om kontrollen i blandt andet byen Ras al-Ain.

Her havde tyrkerne ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oprindeligt jagtet de kurdiskledede styrker på porten. Men søndag formiddag dansk tid er byen igen under kurdisk kontrol, oplyser observatoriet.

arrow Europæiske IS-medlemmer del af masseflugt i Syrien
13. oktober 2019 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:30
arrow Trump: Vi skal beskytte egne grænser - ikke Syriens
13. oktober 2019 kl. 07:45 Opdateret: kl. 07:46
arrow Uefa vil undersøge tyrkiske landsholdsspilleres militærsalut
13. oktober 2019 kl. 02:45 Opdateret: kl. 02:46