18. september 2021
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har længe været fortaler for at afskaffe landets elektroniske valgsystem. Han efterforskes lige nu for sine udokumenterede påstande om, at elektroniske valgsystemer medfører mere valgsvindel. (Arkivfoto)
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har længe været fortaler for at afskaffe landets elektroniske valgsystem. Han efterforskes lige nu for sine udokumenterede påstande om, at elektroniske valgsystemer medfører mere valgsvindel. (Arkivfoto)
Foto: Sergio Lima/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I nederlag til Bolsonaro falder forslag om trykte stemmesedler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I nederlag til Bolsonaro falder forslag om trykte stemmesedler

Et udvalg i det brasilianske parlament har nedstemt et forslag om at ændre det brasilianske valgsystem.

Verden - 06. august 2021 kl. 02:25
Af Ritzau

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har natten til fredag dansk tid lidt sit tredje store nederlag inden for kort tid.

Et udvalg i landets parlament har nemlig nedstemt et forslag om at afskaffe Brasiliens elektroniske valgsystem til fordel for trykte stemmesedler.

Der var ikke det, der mindede om et flertal for forslaget. 23 ud af udvalgets 34 medlemmer stemte imod ændringen.

Bolsonaro har længe været fortaler for at afskaffe det elektroniske valgsystem.

Faktisk i sådan en grad, at landets højesteret onsdag udstedte en kendelse om, at præsidenten skulle efterforskes for sine udokumenterede påstande om, at et elektronisk valgsystem fører til mere valgsvindel.

- Folk, der siger, at elektroniske valgsystemer er mere sikre, er løgnere, sagde han søndag i en videotransmitteret tale ved demonstrationer i hovedstaden Brasília.

Kritikere ser udtalelserne som et forsøg på at undergrave tilliden til valgsystemet. De mener, at Bolsonaros mål er at kunne underkende et eventuelt valgnederlag ved præsidentvalget i 2022.

Kendelsen fra højesteret kom på opfordring fra landets højeste valgdomstol.

Det skete, kort tid efter at valgdomstolen selv igangsatte en undersøgelse af Bolsonaro.

I den forbindelse bliver han undersøgt for korruption, embedsmisbrug, svindel og en række andre forhold.

Meningsmålingerne spår i øjeblikket, at præsidenten vil lide nederlag til udfordreren Luiz Inacio Lula da Silva fra Arbejderpartiet.

Skulle meningsmålingerne holde og Bolsonaro vinke farvel til embedet, mener hans politiske modstandere, at han vil bruge kritikken af valgsystemet til at underkende valgets gyldighed.

- Bolsonaro har truet valget, fordi han allerede har tabt. Han vil forevige sin magt. Han skal holdes tilbage, sagde medlem af det brasilianske underhus Ivan Valente.

Den strategi er tidligere set i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.

Her såede tidligere præsident Donald Trump tvivl om både gyldigheden og optællingen af stemmesedlerne. Det skete i et forsøg på at få valgresultatet omgjort.

Brasilianerne går til præsidentvalg 2. oktober 2022.

Synes du, at kommunen er der for dig?