28. februar 2021
Myndighederne i Hongkong massetester alle for coronavirus i Jordan i Kowloon.
gallery icon

Se billedserie

Myndighederne i Hongkong massetester alle for coronavirus i Jordan i Kowloon.
Foto: Tyrone Siu/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hongkong lukker nabolag ned for første gang under pandemien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hongkong lukker nabolag ned for første gang under pandemien

Et smitteudbrud i en tæt befolket bydel i Hongkong bliver lukket ned i 48 timer, mens der udføres massetest.

Verden - 23. januar 2021 kl. 04:53
Af Ritzau

Tusindvis af mennesker i Hongkong har fået besked på at blive hjemme, mens myndighederne massetester alle for coronavirus i den fattige og tætbefolkede bydel Jordan.

Det er første gang, at myndighederne beordrer en decideret nedlukning af nogen del af Hongkong under pandemien.

Det sker, efter at bydelen er blevet ramt af en bølge af smittetilfælde.

Regeringen i Hongkong oplyser i en meddelelse, at den regner med at have testet alle i bydelen i løbet af 48 timer.

- Borgere bliver nødt til at blive hjemme for at undgå at sprede smitte, indtil de får deres testresultater, siger Hongkongs sundhedsminister Sophia Chan lørdag lokal tid.

Ordren forbyder omkring 10.000 mennesker at forlade deres lejlighed.

South China Morning Post skriver, at omkring 150 boligblokke er berørt af nedlukningen. Hundredvis af politifolk er indsat for at håndhæve restriktionerne.

Hongkong var et af de første steder i verden til at blive ramt af coronavirus, efter at virusset dukkede op i det centrale Kina i slutningen af sidste år.

Hongkong er indtil videre sluppet forholdsvist billigt gennem pandemien med under 10.000 smittetilfælde og omkring 170 coronarelaterede dødsfald.

I løbet af de seneste to måneder er Hongkong blevet ramt af en fjerde virusbølge, som myndighederne kæmper for at nedbringe.

Der er opstået vanskelige udbrud i flere kvarterer med lav indkomst, herunder i Jordan, der også er et hjemsted for mange etniske minoriteter.

Tidligere denne uge udløste en højtstående sundhedsmedarbejder vrede, da han sagde, at etniske mindretal spredte virusset hurtigere, fordi "de kan lide at dele mad, ryge, drikke alkohol og snakke sammen".

Kritikere har siden modsagt ham. De mener, at det er mangel på billige boliger, som er skyld i smittespredningen, fordi det tvinger folk til at leve tæt sammen.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?