17. januar 2021
Hongkong-aktivisten Ted Hui vil gå i eksil. Her ses han i november sidste år. (Arkivfoto)
Hongkong-aktivisten Ted Hui vil gå i eksil. Her ses han i november sidste år. (Arkivfoto)
Foto: Lam Yik/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hongkong-aktivist på besøg i Danmark vil gå i eksil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hongkong-aktivist på besøg i Danmark vil gå i eksil

Aktivisten Ted Hui er på besøg i Danmark. Han rejser fredag videre til Storbritannien og vil gå i eksil.

Verden - 03. december 2020 kl. 13:18
Af Ritzau

Hongkong-aktivist Ted Hui, der er på besøg i Danmark, vil gå i eksil.

Det oplyser Thomas Rohden og Anders Storgaard, der har været med til at få ham til Danmark, i en mail.

- Der er ingen ord, der kan forklare min smerte, og det er svært at holde tårerne tilbage, siger Ted Hui.

Ted Hui er medlem af parlamentet i Hongkong og medlem af Det Demokratiske Parti. Det trækker han sig dog fra nu.

Aktivisten står over for flere anklager for pro-demokratiske aktiviteter i Hongkong, der kan koste ham flere år i fængsel.

Ifølge Politiken blev han sidste måned anholdt og tiltalt for en lang række anklager. Han er siden blevet løsladt mod kaution.

Under sit ophold i Danmark har han kunnet se flere aktivister få domme på flere måneders fængsel.

En af dem er den ledende aktivist Joshua Wong, som har fået 13,5 måneders fængsel for at have deltaget i ulovlige protester.

Ted Hui takker foruden - Thomas Rohden og Anders Storgaard - Uffe Elbæk, der er en del af Frie Grønne, og Katarina Ammitzbøll (K).

- Uden deres hjælp ville jeg stadig være i fare, lyder det.

Ted Hui kom til Danmark i tirsdags. Han vil - i hvert fald midlertidigt - rejse til Storbritannien. Det sker ifølge Politiken fredag.

Han agter dog ikke at søge asyl i noget andet land, da Hongkong er hans hjem, siger han.

- Jeg vil vente på den dag, jeg kan tage hjem med frihedsklokkerne ringende i et frit Hongkong, siger Ted Hui.

Der har været store protester i Hongkong siden 2019, hvor et forslag til en udleveringsaftale med Kina blev præsenteret.

Den skulle gøre det nemmere at udlevere borgere til retsforfølgelse. Det endte dog med at blive droppet.

Hongkong hører under Kina, men har delvist selvstyre. Det er en tidligere britisk koloni.

Protesterne er dog fortsat, og i 2020 er en sikkerhedslov blevet indført, som myndighederne har brugt til at slå hårdt ned på den prodemokratiske bevægelse.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?