19. januar 2021

Det lukkede grundlovsforhør af Anders Behring Breikvik sluttede overraskende hurtigt.
Foto: Johansen Erik /Scanpix
Grundlovsforhør med Breivik slut hurtigt
Det lukkede grundlovsforhør af den terrorsigtede sluttede overraskende hurtigt.
Grundlovsforhøret med den terrorsigtede Anders Behring Breivik blev afviklet overraskende hurtigt mandag eftermiddag. Der gik under en time fra Breivik ankom til retsmødet i Oslo tingrett til, at det var overstået lige efter klokken 14.30.
Forhøret fandt sted for lukkede døre, så den store forsamling af journalister fra hele verden, der følger sagen i Oslo, måtte vente med at blive informeret om forløbet af forhøret til et pressemøde.
Her oplyste dommeren, at Breivik er fængslet i otte uger her af fire uger i isolation.
Tusindvis af mennesker var forsamlet uden for retsbygningen, da Breivik ankom i en pansret Mercedes til bagsiden af bygningen.
Normalt slipper både publikum og pressen indenfor i retssalen, inden dommeren eventuelt afgør, om retsmødet skal lukkes for offentligheden.
Men i dette tilfælde var det formentlig anklagemyndigheden, der havde anmodet om, at ingen ud over anklager, forsvarer og dommeren måtte være til stede både før og under grundlovsforhøret.
En af spekulationer gik på, at man frygtede, at Breivik ville bruge retsmødet til at sende kodede meldinger til sine meningsfæller.
I retsbygningen lød den officielle melding til det store opbud af presse, at dommeren lukkede retsmødet af efterforsknings- og sikkerhedsmæssige årsager.
I første omgang kan politiet anmode om, at han varetægtsfængsles i yderligere fire uger
Breivik er sigtet efter norsk straffelovs paragraf 147a, den såkaldte terrorparagraf med en straframme på 21 års fængsel. Alternativt kan han idømmes forvaring, der reelt kan være fængsel resten af hans liv.
Han er anklaget for massakren på øen Utøya, hvor 86 primært unge på socialdemokratisk ungdomslejr blev dræbt fredag, og en bombe i Oslo der tidligere samme dag kostede syv mennesker livet.
Antallet af dræbte på øen kan blive nedjusteret. Det har norsk politi tidligere mandag antydet, men ikke hvor meget. Årsagen er, at der herskede kaos efter massakren på øen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?