4. juni 2020
USA's præsident, Donald Trump, holder beskyttelsesudstyr op foran ansigtet under et besøg på Fords fabrik i Michigan torsdag. Præsidenten har gentagne gange fremhævet hydroxyklorokin og klorokin som noget, han selv mener kan have en gavnlig effekt mod coronavirus, og han siger, at han selv har taget malariamidlet.
USA's præsident, Donald Trump, holder beskyttelsesudstyr op foran ansigtet under et besøg på Fords fabrik i Michigan torsdag. Præsidenten har gentagne gange fremhævet hydroxyklorokin og klorokin som noget, han selv mener kan have en gavnlig effekt mod coronavirus, og han siger, at han selv har taget malariamidlet.
Foto: Leah Millis/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gigt- og malariamedicin øger coronapatienters risiko for at dø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gigt- og malariamedicin øger coronapatienters risiko for at dø

En stor undersøgelse blandt 96.000 coronapatienter viser, at gigt- og malariamedicin ikke gavner - tværtimod.

Verden - 22. maj 2020 kl. 17:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har ikke nogen gavnlig effekt at behandle coronapatienter med to typer medicin, som blandt andet er blevet fremhævet af USA's præsident, Donald Trump.

Derimod kan behandling med lægemidlerne klorokin og hydroxyklorokin i værste fald føre til, at coronapatienterne dør.

Det viser en ny stor undersøgelse, der fredag er offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet.

De to midler bruges normalt til henholdsvis at behandle malaria og gigt.

Holdet bag den nye undersøgelse har kigget på 96.000 patienters journaler og fastslået, at brug af de to typer medicin øger risikoen for hjertestop og død med helt op til 45 procent.

- Behandling med klorokin eller hydroxyklorokin gavner ikke patienter med Covid-19, siger Mandeep Mehra, der er hovedforfatter på studiet og direktør på en hjerteklinik i Boston.

- I stedet viser vores undersøgelser, at det er forbundet med en øget risiko for alvorlige hjerteproblemer og øget risiko for at dø.

Tidligere i denne uge kom det frem, at Trump har taget lægemidlet for at forebygge coronasmitte. Det har han gjort på trods af, at USA's lægemiddelstyrelse (FDA) advarer mod det.

Stephen Griffin, der er lektor i medicin ved Leeds University, kalder den nye undersøgelse "en potentiel milepæl".

- Det tyder på, at denne medicin absolut ikke bør anvendes udenfor en testsammenhæng, hvor patienterne kan overvåges for komplikationer, siger han.

- Det er klart, at højprofilerede anbefalinger af at tage disse midler uden klinisk tilsyn er både forkert og uansvarligt, tilføjer Griffin, der ikke har været med til at lave undersøgelsen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?