21. oktober 2021
Den tidligere politimand Derek Chauvin under retssagen, der i juni endte med at koste ham 22 et halvt års års fængsel for at have kvalt den sorte George Floyd i Minneapolis.
Den tidligere politimand Derek Chauvin under retssagen, der i juni endte med at koste ham 22 et halvt års års fængsel for at have kvalt den sorte George Floyd i Minneapolis.
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: George Floyds drabsmand anker sin dom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

George Floyds drabsmand anker sin dom

Den forhenværende politimand, der kvalte den sorte George Floyd, mener, at domstol var forudindtaget.

Verden - 24. september 2021 kl. 08:13
Af Ritzau

Derek Chauvin, den tidligere politimand fra Minneapolis i USA, der er idømt 22 et halvt års fængsel for at have dræbt den sorte George Floyd, anker sin dom.

Den 45-årige Derek Chauvin henviser til 14 tilfælde, hvor rettergangen mod ham - ifølge ham selv - ikke er gået rigtigt til.

Det fremgår af retsdokumenter.

Chauvin blev idømt 22 års et halvt års fængsel for sidste år at dræbe den 46-årige Floyd ved at presse et knæ mod hans hals i næsten ti minutter. Det kvalte Floyd, som forinden var blevet anholdt og lagt i håndjern for en mindre forseelse.

Chauvin henviser i sin anke blandt andet til, at domstolen var forudindtaget, da den afsagde dommen.

Han henviser også til flere tilfælde, hvor der er fejlet ved udpegningen af nævninger.

George Floyds ord "jeg kan ikke få luft", mens Chauvin pressede sit knæ mod hans hals, kom siden til at genlyde i hele USA. Hele optrinet blev filmet af en ung pige på hendes smartphone.

Det gav stor fremdrift til bevægelsen Black Lives Matter, hvis mål er at bekæmpe politivold mod sorte.

Hundredtusinder af mennesker strømmede ud i gaderne i USA's byer for at kræve et opgør med racismen i USA og et opgør med en voldelig kultur i amerikanske politistyrker over for sorte.

Chauvin var selv til stede under hele den seks uger lange retssag mod ham, der sluttede i april. Men han udtalte sig ikke i retten og henviste til den forfatningssikrede ret til tie for ikke at belaste sin egn sag.

Ifølge hans forsvarer havde han fulgt almindelig politiprocedure, og at Floyd døde som følge af helbredsproblemer forårsaget af et narkoforbrug.

Chauvin skriver i sin ankeformular, at han ingen indkomst har, og at han ikke har advokater til at repræsentere sig.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?