22. juni 2021
En vragdel fra det styrtede fly ses her blive bjærget af den brasilianske flåde. Selve vraget blev fundet af fjernstyrede ubåde på 3900 meters dybde (Arkivfoto).
En vragdel fra det styrtede fly ses her blive bjærget af den brasilianske flåde. Selve vraget blev fundet af fjernstyrede ubåde på 3900 meters dybde (Arkivfoto).
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Franske luftkæmper skal i retten efter flystyrt i 2009

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Franske luftkæmper skal i retten efter flystyrt i 2009

Air France og Airbus kan retsforfølges efter et flystyrt, der kostede 228 mennesker livet. Det siger domstol.

Verden - 12. maj 2021 kl. 09:33
Af Ritzau

To franske luftgiganter, flyproducenten Airbus og luftfartsselskabet Air France, skal en tur i retten i forbindelse med et dødeligt flystyrt i 2009.

Det har en domstol i Frankrigs hovedstad, Paris, onsdag afgjort.

Selskaberne er anklaget for uagtsomt manddrab.

Samtlige 228 personer om bord på et Air France-fly mistede livet, da det 1. juni 2009 styrtede ned i Atlanterhavet. 216 var passagerer, mens 12 var besætningsmedlemmer. Flyet var på vej fra Rio de Janeiro i Brasilien til Paris.

Det er det flystyrt i Air Frances historie, der har kostet flest mennesker livet.

Det tog omkring to år at lokalisere vraget. Det lykkedes omsider, da fjernstyrede ubåde fandt det i havet på 3900 meters dybde.

Undersøgelser har konkluderet, at flystyrtet var forårsaget af fejl hos piloterne. De blev angiveligt forvirrede over en defekt i flyets fartmåling.

Ifølge anklagerne er Air France indirekte skyld i flystyrtet ved ikke at have uddannet sine piloter ordentligt i at håndtere fejl i flyenes pitotrør. Pitotrør bruges af piloter til at måle et flys hastighed.

Onsdagens beslutning om en retssag har været ventet med spænding blandt de pårørende, der mistede familiemedlemmer i 2009.

- Vi er ikke ud efter hævn. Vi ønsker blot retfærdighed for familier og ofre, siger Daniele Lamy, der er formand for ofrenes familiers sammenslutning.

- En grad af straffrihed kan måske føre til endnu en katastrofe, siger hun.

Frankrig og flere andre lande har siden flystyrtet i 2009 øget fokus på at træne piloter til at håndtere uforudsete situationer.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?