18. juni 2018
USA's kurs over for Iran kan styrke de konservative og svække præsident Hassan Rouhani, advarer Frankrigs udenrigsminister.
USA's kurs over for Iran kan styrke de konservative og svække præsident Hassan Rouhani, advarer Frankrigs udenrigsminister.
Foto: Reuters/Pool/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fransk udenrigsminister: Trumps sanktioner styrker Irans høge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fransk udenrigsminister: Trumps sanktioner styrker Irans høge

De sanktioner, USA nu indfører mod Iran, lukker muligheden for dialog med iranerne, siger fransk minister.

Verden - 23. maj 2018 kl. 08:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's beslutning om at forlade atomaftalen med Iran og indføre nye, skrappe sanktioner mod landet vil virke mod sin hensigt og kun styrke den mest konservative fløj i Iran.

Det mener Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, der onsdag kritiserer den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning.

arrow Læs også: Senatorer: Trump bør fortsætte hård kurs over for Kina

- Vi er uenige i metoden, for den pakke af sanktioner, der nu bliver indført mod Iran, vil ikke muliggøre en dialog. Tværtimod vil den styrke de konservative og svække præsident Rouhani, siger Le Drian i et interview med radiostationen France Inter.

- Denne holdning kan bringe regionen yderligere i fare, tilføjer han.

Han gentager, at Frankrig fortsat bakker op om aftalen - også selv om den franske regering er enig med Trump i, at der skal gøres mere for at stoppe Irans missiltest og landets forsøg på at øge sin indflydelse i Mellemøsten.

Frankrig har i lighed med de øvrige lande, der er en del af Iran-aftalen, understreget, at aftalen ikke er død, selv om Trump har besluttet at trække USA ud.

Aftalen blev i 2015 indgået af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Rusland, Kina, USA, Storbritannien og Frankrig, samt Tyskland, EU og Iran.

arrow Trump sår tvivl om historisk topmøde med Nordkorea 12. juni
22. maj 2018 kl. 18:29 Opdateret: kl. 18:30
arrow Kina kommer Trump i møde og nedsætter told på biler
22. maj 2018 kl. 14:44 Opdateret: kl. 14:46