26. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frankrig har første coronadødsfald uden for Asien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frankrig har første coronadødsfald uden for Asien

80-årig kinesisk turist, som var indlagt på et hospital i Paris smittet med coronavirus, er død.

Opdateret 15. februar 2020 kl. 11:12
Verden - 15. februar 2020 kl. 11:10
Af Ritzau

Frankrig rapporterer lørdag om det første coronadødsfald uden for Asien. Det drejer sig om en kinesisk turist, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- En ældre kinesisk turist, som var indlagt på et hospital i Paris, er død som følge af coronavirus. Det er det første coronadødsfald i Europa, siger den franske sundhedsminister, Agnes Buzyn.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020

Frankrig har registreret 11 tilfælde af virusset.

I Kina er det samlede antal døde, der var smittet med coronavirus, 1523 personer.

I den kinesiske Hubei-provins, hvor virusset oprindeligt brød ud, er i alt 1457 døde.

I Kina er i alt 66.492 registreret som smittet.

Coronavirusset er foruden Kina registreret i 28 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien, Sverige og senest i Egypten.

I Frankrig har det tidligere skabt bekymring, at en britisk mand, som ikke har været i Kina, har kunnet smitte mindst 11 andre med coronavirus.

Manden blev smittet på en konference i Singapore og har bragt smitten til et feriested i de franske alper, inden han fik diagnosen i Storbritannien.

Fem smittede, der er indlagt på et sygehus i Frankrig, og fem smittede i Storbritannien samt en smittet på Mallorca menes alle at være smittet af manden.

De fem briter, der er smittet i Frankrig boede i samme skihytte som briten fra Singapore-konferencen. Et barn, der er blandt de smittede, havde fået franskundervisning på to skoler, som nu er lukket for en uge.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25
Har debatten om sexisme taget overhånd?