29. oktober 2020
Konflikt mellem Aserbajdsjan og armenske separatister er blusset op på ny. Aserbajdsjan er typisk drivkraften i konflikten, forklarer ekspert. (Arkivfoto)
Konflikt mellem Aserbajdsjan og armenske separatister er blusset op på ny. Aserbajdsjan er typisk drivkraften i konflikten, forklarer ekspert. (Arkivfoto)
Foto: Reuters Staff/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsker: Aserbajdsjan er drivkraft i Kaukasus-konflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsker: Aserbajdsjan er drivkraft i Kaukasus-konflikt

Det er ikke til at sige, hvem der har været drivkraft bag opblusset konflikt i Kaukasus, forklarer forsker.

Opdateret 27. september 2020 kl. 16:42
Verden - 27. september 2020 kl. 16:40
Af Ritzau

Søndag har en konflikt mellem armenske separatister og Aserbajdsjan kostet civile menneskeliv. Desuden er to militærhelikoptere fra Aserbajdsjan blevet skudt ned.

Det er sket i regionen Nagorno-Karabakh i det sydvestlige Aserbajdsjan, hvor armenske separatister har erklæret sig selvstændige fra Aserbajdsjan.

arrow Læs også: OVERBLIK: Strid om bjergregion i Kaukasus kan udløse krig

Konfliktet har ulmet i området i 32 år, men ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier er det på nuværende tidspunkt svært at sige noget om, hvem der har været drivkraften denne gang.

- Det ligger dog i konfliktens natur, at det typisk er Aserbajdsjan, der har været primus motor, når konflikten er blusset op igen, siger Flemming Splidsboel, der har forsket i netop militære forhold i det fjerne Østeuropa.

- Armenierne siger jo, at det er Aserbajdsjan, der har skudt over grænsen denne gang, fortæller seniorforskeren med udgangspunkt i internationale beretninger om søndagens episode.

Flemming Splidsboel forklarer, at der er tale om en langvarig konflikt med lav intensitet. Han kalder det en frossen konflikt.

- Det er nogle gange sat på standby og lagt i fryseren, men en gang i mellem tør den op, som den har gjort i dette tilfælde, forklarer han.

Ifølge seniorforskeren giver det mening, at det er Aserbajdsjan, der starter konflikten på ny, fordi det var dem, der i sin tid tabte territorium.

Regionen Nagorno-Karabakh var tidligere en del af Aserbajdsjan, men var hovedsageligt bosat af armeniere, der endte med at løsrive sig.

Derfor er regionen i dag en del af Armenien.

Forholdet mellem de to bliver af Flemming Splidsboel beskrevet som værende betændt.

- Nogle gange ser man, at der bliver skudt over grænsen. Så eskalerer konflikten igen. Sådan har det været i 32 år nu, forklarer han.

Både Tyrkiet og Rusland spiller en rolle i det betændte forhold. Armenien støttes af Rusland, mens Aserbajdsjan støttes af Tyrkiet.

- Rusland opfordrer parterne til at sætte sig på hænderne, siger Flemming Splidsboel.

Hvis man tager de danske briller på, betyder konflikten ikke meget.

- Vi identificerer os jo også med den fjerneste del af Europa, så på den måde har det jo Danmarks opmærksomhed, men det har ikke konsekvenser for os, konkluderer han.

arrow 16 soldater er dræbt og 100 andre såret i Aserbajdsjan
27. september 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 17:32
arrow Kampe i omstridt region i Kaukasus bekymrer EU og Rusland
27. september 2020 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:34
arrow Civile dræbt i nye kampe mellem Armenien og Aserbajdsjan
27. september 2020 kl. 08:42 Opdateret: kl. 08:44
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?