12. december 2018
Deltagere i den tyske og franske forhandlingsdelegation forud for afgangen til Compiegne-skoven, hvor våbenhvilen blev underskrevet.
gallery icon

Se billedserie

Deltagere i den tyske og franske forhandlingsdelegation forud for afgangen til Compiegne-skoven, hvor våbenhvilen blev underskrevet.
Foto: Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: For 100 år siden: Millioner døde i blodig krig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For 100 år siden: Millioner døde i blodig krig
Verden - 11. november 2018 kl. 07:13
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dag for 100 år siden sluttede 1. verdenskrig, da Tyskland gik med til en våbenhvile efter fire års blodig krig. Våbenhvilen indtraf klokken 11 den 11. november 1918. Den var blevet underskrevet dagen før i en togvogn i Compiegneskoven i Frankrig mellem repræsentanter for Tyskland og de allieredes øverstkommanderende.

arrow Læs også: Alle sønderjyder har blod i Den Store Krig

Dermed var den mest blodige krig, verden nogensinde havde oplevet, slut. Inden underskriften i Compiegneskoven, var der indgået seperate våbenhviler mellem sejrherrerne Ententemagterne (England/Frankrig/Rusland/USA) og deltagere hos Aksemagterne - Bulgarien, Det Osmannsiske Rige og Det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki.

Den egentlige fredsaftale blev dog først underskrevet 28. juni 1919 på Verseilles-slottet i Frankrig efter at våbenhvilen var blevet forlænget flere gange. Det skete på fem-årsdagen for mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand. Han blev dræbt i Sarajevo af den bostisk-serbiske seperatist Gavilo Princip.

Verseilles-slottet var også blevet benyttet, da det tyske kejserrige i 1871 blev udråbt efter sejren over Frankrig.

Hård Fred

Fredsaftalen betød blandt andet, at Tyskland måtte afstå store landområder. Således gik Alsace-Lorraine til Frankrig, Eupen og Malmédy til Belgien samt Posen, Vestpreussen og den såkaldte polske korridor til Polen. Endelig fik Danmark Sønderjylland retur.

Desuden skulle Tyskland betale en kæmpe krigsskadeerstatning på 132 milliarder mark. Et beløb som i danske nutidskroner svarer til prisen på mere end 100 Storebæltsbroer.

For Østrig-Ungarn betød nederlaget, landet faldt fra hinanden og blev opdelt i en række mindre stater.

Millioner af døde

Krigen havde involveret en lang række europæiske lande og haft store konsekvenser. I løbet af krigen døde ti millioner soldater og godt 6,5 millioner civile. Fem millioner soldater blev meldt savnet, og 22 millioner blev såret. I alt deltog 70 millioner soldater i 1. Verdenskrig.

Ud over østrig-ungarske og tyske soldater mistede mange tyrkiske og bulgarske soldater livet. Det samlede antal for aksemagterne anslås til godt fire millioner.

På de allierede side gik det hårdest ud over England, Frankrig og Rusland, men også Italien, Rumænien og Serbien mistede mange tusinder. I alt menes det, at 6 millioner mistede livet.

Krigen blev den første i historien, hvor man brugte flyvemaskiner, tanks og giftgas. De største slag blev dog udkæmpet i skyttegrave. Faktisk blev der gravet så mange og og lange skyttegrave, at deres samlede længe ville kunne nå hele vejen rundt om jorden.

Som en følge af krigen gik både Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige gik i opløsning, den tyske kejser måtte gå af, og der udbrød borgerkrige i både Rusland og Irland.

Nye stater opstod efter 1. verdenskrig - Tjekkoslovakiet, Polen, Østrig, Ungarn, Finland, Estland, Letland og Litauen, Jugoslavien.

Efter krigen oprettede man Folkeforbundet - en forløber for FN. Folkeforbundet skulle tage hånd om de konflikter, der kunne opstå landene imellem, således at man ikke igen kom ud i en verdenskrig. Men Folkeforbundet kom aldrig til at virke efter hensigten og bare 20 år efter Verseilles-freden, blev verden kastet ud i en ny stor krig.

Baggrund for krigen

Baggrunden for krigen var alliancer og stigende nationalisme. Da den østrig-ungarske kronprins blev myrdet, benyttede Østrig-Ungarn sig af muligheden for at erklære Serbien krig. Østrig-Ungarn frygtede, at serberne, som var blevet selvstændige 36 år tidligere, ville samle de mange slaviske folk i et stor-Serbien.

Da Serbien var tæt forbundet med Rusland, valgte sidstnævnte at erklære serberne deres støtte, hvilket igen fik Tyskland til at erklære Rusland krig. Umiddelbart efter besluttede Frankrig og England så at gå ind i krigen på Ruslands side mod Tyskland og Østrig-Ungarn.

Balkan-konflikt

Attentatmanden Princip skød kronprinsen som en følge af, at Østrig-Ungarn i 1908 drev det Osmanniske Rige ud af Bosnien-Herzegovina og underlagde sig området. Princip ønskede, at det bosniske område skulle indlemmes i Serbien.

Forud for mordet i Sarajevo havde de nye Balkan-stater været ude i to krige. Først kæmpede Montenegro, Serbien, Bulgarien og Grækenland sammen mod det Osmanniske Rige. Osmannerne tabte og måtte trække sig ud af Europa. De indvundne landområder skabte efterfølgende intern strid mellem de fire sejrherrer og resulterede i, at Bulgarien nu gik i krig med Serbien og Grækenland. Da også Osmannerne og Rumænien blandede sig i krigen, måtte bulgarerne strække våben og afgive land til de øvrige involverede.

arrow 100-året for krigen der forandrede verden
09. november 2018 kl. 20:00 Opdateret: kl. 13:00
arrow Bønderne måtte selv rydde op
09. november 2018 kl. 16:53 Opdateret: kl. 16:05
arrow Morfar lå ved Tunestillingen
09. november 2018 kl. 16:04 Opdateret: kl. 16:04