1. november 2020
En 44-årig kinesisk mand er død i Filippinerne, efter at han har været indlagt med coronavirus siden 25. januar. Det er det første dødsfald af det nye virus uden for Kina. (Arkivfoto)
En 44-årig kinesisk mand er død i Filippinerne, efter at han har været indlagt med coronavirus siden 25. januar. Det er det første dødsfald af det nye virus uden for Kina. (Arkivfoto)
Foto: Dado Ruvic/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første dødsfald af coronavirus uden for Kina bekræftes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første dødsfald af coronavirus uden for Kina bekræftes

En 44-årig kinesisk mand er søndag død i Filippinerne som følge af det nye coronavirus.

Verden - 02. februar 2020 kl. 04:13
Af Ritzau

Det første dødsfald som følge af coronavirusset uden for Kina er blevet bekræftet i Filippinerne.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver nyhedsbureauet AFP natten til søndag dansk tid.

arrow Læs også: OVERBLIK: Virus spreder sig fra Wuhan til over 20 lande

Patienten er en 44-årig kinesisk mand, der lørdag døde efter at have været indlagt i isolation siden 25. januar.

- Det er det første rapporteret dødsfald uden for Kina. Men vi er nødt til at huske, at manden ikke er blevet smittet lokalt.

- Patienten kom fra epicentreret af udbruddet, siger WHO's repræsentant for Filippinerne Rabindra Abeyasinghe ifølge AFP.

Manden var partner til en 38-årige kinesisk kvinde, som var den første smittede person i Filippinerne.

Den kinesiske par er begge fra Wuhan, hvor coronavirusset har sit epicenter.

Det oplyser sundhedsminister i Filippinerne Francisco Duque, skriver nyhedsbureauet dpa.

- I løbet af patientens indlæggelse udviklede han en alvorlig lungebetændelse, siger Francisco Duque ifølge dpa.

- I de sidste par dage var patientens tilstand stabil, og han viste tegn på forbedring, men patientens tilstand blev forværret inden for de sidste 24 timer, og det resulterede i hans død.

Parret ankom til Filippinerne fra Hongkong 21. januar. De er de eneste to bekræftede tilfælde i Filippinerne indtil videre.

Hidtil har dødsfaldene som følge af det nye og potentielt dødbringende virus udelukkende været i Kina, hvor over 300 personer har mistet livet.

I Kina er der lørdag bekræftet 2590 nye tilfælde af mennesker, der er smittet med coronavirusset.

Det bringer det samlede antal smittede i Kina op på 14.380.

Foruden Kina har smitten spredt sig til over 20 andre lande, heriblandt også otte europæiske lande.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret coronaudbruddet for en international sundhedskrise.

arrow Frygt for virus får flere lande til at trodse WHO-advarsel
02. februar 2020 kl. 05:05 Opdateret: kl. 05:06
arrow Mor i nedlukket provins: Lad min kræftsyge datter komme ud
02. februar 2020 kl. 04:47 Opdateret: kl. 04:48
arrow FAKTA: Især ældre og svækkede påvirkes af coronavirus
02. februar 2020 kl. 01:58 Opdateret: kl. 02:00
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?