22. september 2018
Fodbolddrenge blev først indlagt i isolation på et hospital i Chiang Rai i Thailand. De ventes at blive udskrevet på torsdag.
Fodbolddrenge blev først indlagt i isolation på et hospital i Chiang Rai i Thailand. De ventes at blive udskrevet på torsdag.
Foto: Reuters Tv/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbolddrenge skal håndtere stort pres efter udskrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbolddrenge skal håndtere stort pres efter udskrivning

Drenge fra grotte i Thailand står over for to store opgaver, når de er udskrevet, siger krisepsykolog.

Verden - 14. juli 2018 kl. 10:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Verdens øjne har den sidste måned været rettet mod 12 fodbolddrenge og deres træner, som i mere end to uger var fanget i en grotte i Thailand.

Torsdag er drengene klar til at blive udskrevet fra hospitalet, og drengene skal ikke bare bearbejde episoden i grotten, de skal også håndtere et stort pres ved pludseligt at være blevet verdenskendte.

arrow Læs også: Fodbolddrenge i grotte forsøgte at grave sig ud

Og det er nogle barske opgaver, som de står overfor, vurderer selvstændig krisepsykolog og konsulent Rikke Høgsted.

- De står med to store opgaver på en gang. En opgave er at bearbejde den ekstreme hændelse, som de har stået overfor. En anden er at forstå den store medieopmærksomhed og ikke falde for fristelsen til at indgå i den.

- Nogle kan føle en trang til at blive kendt, men det er bestemt ikke alle. Der er varmt i rampelyset, men når det slukker, bliver der koldt. Derfor er det vigtigt at familien guides til at håndtere den situation, siger hun.

Derfor er det ifølge hende vigtigt, at drengene afskærmes fra medier for at kunne bearbejde hændelsen.

Hun ser det som en mulighed, at drengene først placeres i en form for mellemstation - et hemmeligt, sikkert hus, inden de bliver sendt helt hjem.

- Man vil have mulighed for at være sammen med de vigtigste - forældre og søskende, som i de mange døgn var uden for grotten og angste. Man kan placere dem et andet sted, hvor de kan være i hemmelighed for pressen og være sig selv, siger Rikke Høgsted.

Afskærmningen fra pressen er også vigtig for familierne, pointerer hun.

- Drengene kommer hjem til nogle familier, som er dybt rystede. Det er vigtigt, at de får talt sammen, grædt ud og krammet i en periode med hinanden. Man kan skåne dem ved, at de er et anonymt sted, siger psykologen.

Det er Thailands sundhedsminister, Piyasakol Sakolsatayadorn, som lørdag oplyser, at drengene vil være klar til at blive udskrevet på torsdag.

- Vi er nødt til at forberede både børnene og deres familier på den opmærksomhed, de vil få, når de kommer ud, siger ministeren.

Drengene og deres træner forsvandt ind i en stor grotte den 23. juni i det nordlige Thailand.

Regnmasser og stigende vandstand tvang dem længere og længere ind i grotten. Ni dage senere blev de fundet af dykkere, der søgte efter dem.

Og først tirsdag blev de sidste drenge reddet ud efter en enorm redningsaktion med bidrag fra hele verden.

arrow Elon Musk undskylder for kommentar til dykker i grottedrama
18. juli 2018 kl. 09:27 Opdateret: kl. 09:28
arrow Thailandske fodbolddrenge bliver udskrevet fra hospital onsdag
18. juli 2018 kl. 06:40 Opdateret: kl. 06:42
arrow Teslas aktie falder efter Elon Musks pædofil-tweet
17. juli 2018 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14