18. oktober 2018
To personer er foreløbigt anholdt i en sag om hvidvask for millioner af euro, oplyser finsk politi.
To personer er foreløbigt anholdt i en sag om hvidvask for millioner af euro, oplyser finsk politi.
Foto: Linda Manner/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finsk politi efterforsker hvidvask for flere millioner euro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finsk politi efterforsker hvidvask for flere millioner euro

Politiet og skattemyndighederne i Finland undersøger en sag om "grov hvidvask", oplyser politiet.

Verden - 23. september 2018 kl. 02:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mindst én virksomhed registreret i Finland mistænkes for at have hvidvasket "flere millioner euro", begået skattesvig og benyttet sort arbejde.

Det oplyser finsk politi til mediet Yle Nyheter.

Virksomheden var omdrejningspunktet i en omfattende politiaktion lørdag i den finske by Pargas, hvor mindst 100 betjente deltog.

Adskillige ejendomme blev ransaget, syv personer blev taget med til afhøring, og to personer er foreløbigt blevet anholdt.

- Vi undersøger en sag om grov hvidvask. Det er et ganske omfattende tilfælde, som også har tråde til udlandet. Vi kommer til at anmode om hjælp fra politiet i andre lande, siger kriminalinspektør Markku Ranta-aho til mediet.

Virksomheden, politiet undersøger, er registreret i Finland, men politiet formoder, at ejerne befinder sig i et andet EU-land.

Kriminalinspektøren fortæller, at aktionen har været "tidskrævende at arrangere", og at politiet samarbejder med politiet i andre lande samt med skattemyndighederne i Finland.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at kystbevogtningen i området bidrog til operationen med både, fly og helikoptere.

Flere øjenvidner fortæller til Yle Nyheter, at betjentene var bevæbnede og maskerede.

Et af øjenvidnerne, landmanden Thomas Willberg, blev lørdag morgen stoppet af politiet, da han kom kørende i sin bil. Han fortæller, at han ikke "rigtig vidste, om man var med i en film, eller om man stadig sov".

I forbindelse med politiaktionen er der indført flyforbud over området. Det trådte i kraft lørdag klokken 05.00 og gælder frem til mandag klokken 15.00.

Politiet håber at være færdige med ransagningerne i løbet af søndagen.