16. juli 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem personer er dræbt af skud i bank i Florida

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem personer er dræbt af skud i bank i Florida

En 21-årig mand overgiver sig til indsatsstyrke efter at have dræbt fem mennesker i en bank i Florida.

Verden - 24. januar 2019 kl. 00:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En bevæbnet mand har onsdag skudt og dræbt fem personer i en bank i Sebring i Florida.

Det rapporterer amerikanske medier. Den formodede drabsmand, der er identificeret som en 21-årig mand fra Sebring, har overgivet sig til politiet.

Ifølge politiet kontaktede manden selv myndighederne og oplyste, at han affyret skud. Hændelsen fandt sted i en filial af banken SunTrust.

En indsatsstyrke blev sendt til stedet, hvorefter den bevæbnede mand overgav sig. Han er nu i politiets varetægt.

Politiet har ikke oplyst noget om et muligt motiv.

- Vi har mindst fem ofre. Folk, som meningsløst blev dræbt, siger Sebrings politichef, Karl Hoglund, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- I dag har været en tragisk dag for vores lokalsamfund. Vi har lidt et betydeligt tab som følge af en meningsløs forbrydelse, tilføjer han.

Identiteten på de fem dræbte personer er ikke offentliggjort. Det er uvist, om der er sårede personer i forbindelse med skyderiet, der fandt sted lige efter middagstid lokal tid.

Guvernøren i Florida, Ron DeSantis, var tilfældigvis i området onsdag i tjenstlig øjemed og begav sig til Sebring, da nyheden om skyderiet kom frem.

- Det er helt klart, at dette er en person, som meget hurtigt bør stilles til ansvar, siger DeSantis om den anholdte mand.

Der bor omkring 10.000 mennesker i Sebring. Byen ligger cirka 150 kilometer syd for Orlando.

I 2017 blev næsten 40.000 mennesker i USA dræbt i masseskyderier eller anden form for våbenvold.

Til trods for problemets omfang er forsøg fra politisk side på at stramme våbenlovgivningen gang på gang mislykket som følge af modstand fra våbenlobbyen National Rifle Association og dens støtter.