19. juli 2019
Under et kortvarigt retsmøde lørdag blev Brenton Tarrant (i hvid fængselsdragt) sigtet for drab i forbindelse med massakrerne fredag i Christchurch.
Under et kortvarigt retsmøde lørdag blev Brenton Tarrant (i hvid fængselsdragt) sigtet for drab i forbindelse med massakrerne fredag i Christchurch.
Foto: Mark Mitchell/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familie til mand mistænkt for moskédrab hjælper politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familie til mand mistænkt for moskédrab hjælper politiet

Familien til den australske mand, der er mistænkt for massedrab i New Zealand, kontaktede selv politiet.

Verden - 16. marts 2019 kl. 01:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Familien til den australske mand, som er sigtet for at stå bag drab i to moskéer fredag i Christchurch i New Zealand, samarbejder med australsk politi.

Det oplyser Mick Fuller, der er politichef i delstaten New South Wales, natten til lørdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet AP.

arrow Læs også: Ardern: Drabsmand planlagde at fortsætte efter moskéangreb

Australsk politi efterforsker sagen både for at assistere politiet i New Zealand, men også af hensyn til borgernes sikkerhed i den australske delstat, hvorfra den mistænkte drabsmand, Brenton Harrison Tarrant, oprindeligt kommer.

Hans familie kontaktede selv politiet efter at have set nyheden, om at 49 personer fredag mistede livet i skyderier i to moskéer i Christchurch.

Den drabssigtede mand har ifølge politichefen kun opholdt sig sporadisk i Australien de seneste fire år.

28-årige Brenton Harrison Tarrant blev lørdag formiddag lokal tid fremstillet og sigtet for foreløbigt ét drab, men flere tilsvarende sigtelser vil følge, sagde en dommer ved retten i Christchurch.

Tarrant var i retten iført håndjern og en hvid fængselsdragt. Han viste ifølge flere medier, der havde fået adgang til den kortvarige høring i retten, ingen tegn på anger.

Brenton Harrison Tarrant skal forblive fængslet indtil det næste retsmøde, som er berammet til den 5. april.

Blandt de personer, der havde forsamlet sig uden for den af politiet kraftigt bevogtede retsbygning, var sønnerne til et af ofrene for skyderierne, den 71-årige afghanske statsborger Daoud Nabi.

- Efter at have rejst verden rundt stoppede han i New Zealand og sagde, at "her er en bid af paradis", siger Omar Nabi, der er en af sønnerne, til nyhedsbureauet AFP.

- Det er uhyrligt. Det er ikke til fatte, siger sønnen om fredagens blodige begivenheder.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, oplyser lørdag, at ofrene kommer fra store dele af den muslimske verden - deriblandt Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet, Bangladesh, Indonesien og Malaysia.

arrow Syv ofre er udskrevet efter masseskyderi i New Zealand
16. marts 2019 kl. 02:42 Opdateret: kl. 02:44
arrow Formodet gerningsmand bag moskéangreb fængsles til 5. april
15. marts 2019 kl. 23:35 Opdateret: kl. 23:36
arrow Premierminister vil ændre våbenlov efter angreb i New Zealand
15. marts 2019 kl. 22:03 Opdateret: kl. 22:04