9. december 2019
Øst- og vesttyskere fejrer, at de for første gang i 28 år kan komme over grænsen. Her sker det ved at kravle over den forhadte Berlinmur.
gallery icon

Se billedserie

Øst- og vesttyskere fejrer, at de for første gang i 28 år kan komme over grænsen. Her sker det ved at kravle over den forhadte Berlinmur.
Foto: STRINGER/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fakta: Derfor faldt Berlinmuren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fakta: Derfor faldt Berlinmuren

For 30 år siden faldt Berlinmuren. Den mur, som i 28 år havde adskilt tyskerne fra hinanden.

Opdateret 09. november 2019 kl. 20:29
Verden - 08. november 2019 kl. 14:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mellem 1949, hvor den tyske demokratiske republik, DDR, blev oprettet og indtil opførelsen af muren i august 1961 flyttede godt 2,7 millioner tyskere fra øst mod vest. Mange af dem, som forlod Østtyskland var veluddannede eller unge under uddannelse. Alene i den sidste måned, inden DDR-ledelsen smækkede døren i til Vesten, flygtede 30.000 østtyske borgere.

arrow Læs også: OVERBLIK: Det siger danske politikere om murens fald

Affolkningen var ved at tvinge Østtyskland økonomisk i knæ. Samtidig så det ikke godt ud, at så mange tyskere ikke ville være en del af arbejder- og bondestaten.

I løbet af 50'erne blev det mere og mere svært for en østtysk statsborger at forcere grænsen til Vesten. Kun i Berlin kunne det stadig lade sig gøre.

13. august 1961 påbegyndte østtyske arbejdere derfor at opføre en mur mellem Øst- og Vestberlin. Under bevogtning af soldater blev der udlagt pigtråd og opstillet betonklodser på en 45 kilometer lang strækning.

Skyd for at dræbe
  • I muren var der ni grænseovergange. De blev hovedsaglig benyttet af besøgende fra vesten. Borgere i DDR fik sjældent lov til at komme ud.
  • Muren blev bevogtet af syv vagtregimenter. Hver regiment bestod af 1000 til 1200 elitesoldater. Fra 1977 havde vagterne ordre til at skyde for at dræbe, hvis nogen forsøgte at flygte fra øst til vest.

Disse forhindringer blev fra året efter udskiftet med en egentlig betonmur. Muren stod færdigopført i 1980.

Mere en 200 tyskere blev dræbt i forsøg på at flygte gennem muren.

Sådan så muren ud

Muren gennem Berlin var set fra vesttysk side en høj betonmur, som var overmalet med graffiti. Fra den østlige side kunne borgerne i Østberlin knap se muren. Den lå nemlig beskyttet af den såkaldte »Hinterlandmauer« (baglandsmuren) som lå 50-100 meter inde i Østberlin. Mellem de to mure var der et stykke land, som var oplyst hele døgnet og forsynet med en række alarmsystemer og fælder. Desuden blev området afpatruljeret af vagter og hunde.

Et delt Berlin

Da Adolf Hitler og Tyskland tabte 2. verdenskrig valgte de fire sejrherrer, Sovjetunionen, England, USA og Frankrig at inddele Tyskland i fire administrative zoner. Også Berlin blev inddelt i fire zoner. Hver at de fire magter administrerede altså en zone både i og uden for Berlin.

PLUS/TYSKLAND/MUREN/3000

I 1949 blev de tre vestlige zoner slået sammen til en vesttysk stat, Bundes Republik Deutschland, mens den østlige zone blev til DDR, Deutsche Demokratische Republik.

Fra juni 1948 og et lille år frem forsøgte russerne at presse de andre stormagter til at forlade Berlin. Bl.a. blokerede russerne transporten af fødevarer og andre forsyninger ind gennem den østlige zone, som de kontrollerede. De vestlige magter ville dog ikke give efter for Sovjetunionens pres, og etablerede en luftbro, så alle forsyninger til millionbyen blev fløjet ind.

Hvorfor faldt muren?

Mikhail Gorbatjov, der i 1985 var blevet leder af Sovjetunionen, valgte i januar 1989 at bryde med den såkaldte Bresjnev-doktrinen. Det gik ud på, at Sovjetunionen påkaldte sig ret til at gribe ind i de øvrige stater i østblokken, hvis den socialistiske stat er truet.

I juni 1989 valgte den ungarske regering at fjerne sine grænsehegn ind til Østrig. Østtyske borgere kunne ikke rejse til Vesten, men du kunne godt rejse til et andet østland, og nu begyndte en strøm af østtyskere at rejse til Ungarn og derfra videre til Østrig.

Den østtyske ledelse ønskede at stoppe flugten til Ungarn, men det førte til voldsomme masseprotester i berlin og rundt om i en række østtyske byer. I et forsøg på at dæmme op for urolighederne, besluttede ledelsen sig for at lempe kravene for indrejsetilladelse til Vesttyskland.

De nye rejsebestemmelser blev fremlagt på en pressekonference 9. november 1989. Her skulle DDRs nyudnævnte medieansvarlige, Günter Schabowski, fortælle om beslutningen. Men Schabowski var ikke blevet informeret ordentlig. Så da han blev pressekonference blev spurgt, hvornår rejsereglerne trådte i kraft, sagde han »med det samme«, selv om det ikke var tilfældet.

Konferencen, som blev tranmitteret i østtysk tv, fik tusinder til at søge mod de ni grænseovergange i Berlin. Her stod grænsevagterne og anede ikke deres levende råd, da de ikke var blevet informeret.

Situationen var højspændt. Ville vagterne skyde? Ingen turde dog give ordren og kort før midnat kom meldingen så fra DDR-ledelsen, at grænsebommene skulle hæves og for første gang i 28 år kunne berlinere fra øst og vest mødes på legal vis uden at skulle frygte for deres liv. Og ikke længe efter kravlede de første frygtløse unge mænd op på muren, hvor de begyndte at hugge den ned med hammer og mejsel.

Murens endeligt betød og slut på den kommunistiske stat, DDR. Knap et år efter - 3. oktober 1990 - blev Østtyskland og Vesttyskland lagt sammen.

arrow Berlinmurens fald formede Danmarks udenrigsminister
09. november 2019 kl. 11:38 Opdateret: kl. 11:40
arrow Korrespondent: Splittet Tyskland fejrer 30 år for Murens fald
09. november 2019 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:02
arrow BILLEDSERIE: Berlin markerer 30-året for Murens fald
09. november 2019 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:30