21. september 2018
Den fængslede præsidentkandidat for Tyrkiets prokurdiske oppositions var søndag på tv for første gang i over halvandet år og holdt sin valgtale op til landets parlaments- og præsidentvalget om en uge.
Den fængslede præsidentkandidat for Tyrkiets prokurdiske oppositions var søndag på tv for første gang i over halvandet år og holdt sin valgtale op til landets parlaments- og præsidentvalget om en uge.
Foto: Huseyin Aldemir/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængslet prokurdisk kandidat taler i tyrkisk tv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængslet prokurdisk kandidat taler i tyrkisk tv

Kurdisk leder talte ti minutter på tv forud for den tyrkiske valgkamps afgørende fase.

Verden - 17. juni 2018 kl. 21:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den fængslede præsidentkandidat fra Tyrkiets prokurdiske opposition var søndag på tv for første gang i over halvandet år. Her holdt han sin valgtale op til landets parlaments- og præsidentvalg om en uge.

Selahattin Demirtas har været tilbageholdt af politiet i op mod 20 måneder. Han er sigtet for at have været med til at planlægge angreb på landets sikkerhed sammen med det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK.

Demirtas blev for en måned siden nomineret til at være spidskandidat for Folkets Demokratiske Parti, HDP. Han er en af landets bedst kendte politikere og er blevet kaldt "kurdernes Obama".

Den 45-årige Demirtas stod i spidsen for Tyrkiets største prokurdiske parti, da det i 2015 for første gang blev valgt ind i det tyrkiske parlament.

Han blev anholdt i kølvandet på det fejlslagne militærkup i Tyrkiet i juli 2016

Hvis han kendes skyldig i de anklager, der rettes mod ham, risikerer han op mod 142 års fængsel.

Demirtas har fortrinsvis ført valgkamp fra sin fængselscelle - først og fremmest gennem sociale medier. Det tyrkiske tv's dækning af valgkampen har fokus på præsident Recep Tayyip Erdogan og hans ministre.

I en ti minutter lang tv-tale på tv-stationen TRT, som Demirtas havde krav på i henhold til valgloven, advarede han mod at stemme på Erdogan og hans AK-parti.

- Jeg er her på tv nu, fordi AK-partiet er bange for mig. De tror, at det er modigt at binde mine hænder og gå fra plads til plads og udsprede falske beskyldninger mod mig, sagde Demirtas, som tydeligvis har tabt sig i fængslet.

Meningsmålingerne viser fortsat, at Erdogan kommer til at klare sig langt bedre end sine fem modkandidater ved præsidentvalget.

Han risikerer imidlertid at komme ud i anden valgrunde. Tyrkiets økonomiske problemer og en stigende inflation menes at have skadet hans popularitet.

Tyrkerne skal ved valget både vælge præsident og 600 nye repræsentanter til landets nationalforsamling.