7. december 2019
Flere end 20.000 danskere har årligt besøgt Sri Lanka de seneste år, fortæller Lars Thykier, der er direktør for brancheforeningen Dansk Rejsebureau Forening (DRF).
Flere end 20.000 danskere har årligt besøgt Sri Lanka de seneste år, fortæller Lars Thykier, der er direktør for brancheforeningen Dansk Rejsebureau Forening (DRF).
Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få danske turister rejser hjem fra Sri Lanka før tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få danske turister rejser hjem fra Sri Lanka før tid

Danske rejseselskaber fortæller, at under 100 danske turister er rejst fra Sri Lanka før tid.

Verden - 23. april 2019 kl. 08:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et mindretal af de danske turister på Sri Lanka har valgt at rejse hjem tidligere end planlagt, efter at landet i påsken blev ramt af en række bombeangreb, der har kostet mindst 310 mennesker livet.

Det fortæller Lars Thykier, der er direktør for brancheforeningen Dansk Rejsebureau Forening (DRF).

arrow Læs også: Soldater i Sri Lanka finder bombefabrik og IS-flag

Brancheforeningens medlemmer har haft omkring 700 danskere i Sri Lanka i påsken.

Nogle har fået tilbudt at flyve hjem før tid, og samlet har under 100 valgt at rejse til Danmark tidligere end planlagt.

- De danske turister har generelt set taget det roligt, og rigtig mange har været steder i Sri Lanka, hvor de slet ikke har mærket noget, og de rejser hjem som planlagt. Der har på ingen måde været tale om en evakuering, siger Lars Thykier.

- Nogle få har valgt at rejse hjem før tid. Andre har valgt at rejse videre til andre destinationer, som allerede var en del af rejsen - måske lidt tidligere end planlagt - og så er der andre, som har valgt at blive, siger han.

Der er ikke et fuldt overblik over, hvor mange danskere der er i Sri Lanka, og hvor mange der er rejst hjem eller videre.

Ifølge Udenrigsministeriet er der omkring 1000-2000 danskere i Sri Lanka, hvor der de seneste år har været over 20.000 danske turister om året.

Lars Thykier fortæller, at rigtig mange alligevel skulle have været hjem i løbet af denne uge, fordi påsken er forbi, og da regnsæsonen i Sri Lanka starter omkring maj.

Udenrigsministeriet har efter bombeangrebene opdateret sin rejsevejledning efter angrebene, så alle ikke-nødvendige rejser til Sri Lanka frarådes midlertidigt.

Rejsebureauet Spies har i øjeblikket en håndfuld gæster i Sri Lanka, som alle har valgt at blive der.

- Vi har været ude og at talt med alle de gæster, vi har i Sri Lanka. De er orienteret om Udenrigsministeriets vejledning, men har alle valgt at blive dernede, siger Lisbeth Nedergaard, der er kommunikationschef for Spies.

Desuden skulle en håndfuld Spies-gæster have været afsted tirsdag til Sri Lanka, men de er blevet ombooket og skal i stedet til Thailand.

Det vil også blive tilbudt til gæster, der skal afsted i den nærmeste fremtid, fortæller Lisbeth Nedergaard.

arrow Sri Lanka frygter milliardtab på turisme efter angreb
26. april 2019 kl. 14:54 Opdateret: kl. 14:56
arrow Formodede leder bag bombeangrebene i Sri Lanka er død
26. april 2019 kl. 07:55 Opdateret: kl. 07:56
arrow Flere lande advarer om nye angreb i Sri Lanka
26. april 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14