23. oktober 2019
FN's generalsekretær, António Guterres, fordømmer angreb på olieanlæg i Saudi-Arabien. (Arkivfoto).
FN's generalsekretær, António Guterres, fordømmer angreb på olieanlæg i Saudi-Arabien. (Arkivfoto).
Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FN fordømmer droneangreb på olieanlæg i Saudi-Arabien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FN fordømmer droneangreb på olieanlæg i Saudi-Arabien

De involverede parter i et droneangreb lørdag bør undgå, at situationen eskalerer, siger FN-generalsekretær.

Verden - 15. september 2019 kl. 19:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dagen efter, at to store olieanlæg i det østlige Saudi-Arabien blev angrebet af droner, udviser FN's generalsekretær, António Guterres, fordømmelse.

Guterres opfordrer desuden til, at de involverede parter undgår, at situationen eskalerer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

arrow Læs også: FAKTA: Her er sagen om droner til Islamisk Stat

- Generalsekretæren fordømmer lørdagens angreb på Aramco's olieanlæg i den østlige del af kongedømmet Saudi-Arabien, som houthierne har taget skylden for, lyder det i en skriftlig erklæring fra FN-talsmand Stephane Dujarric.

- Generalsekretæren opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed, forebygge enhver eskalation, lyder det videre i erklæringen.

Gårsdagens droneangreb opfattes som et led i den krig, som Saudi-Arabien er med til at kæmpe i Yemen.

Der har været borgerkrig i Yemen i fem år, hvor landets regering kæmper mod oprørerne fra Houthi-bevægelsen.

Siden 2015 har saudiarabiske styrker ledet en koalition i kampen mod oprørerne. FN har kaldt situationen verdens største humanitære krise.

Houthierne har foretaget adskillige angreb hen over grænsen og betegner dem som gengældelse for de saudiskledede luftangreb i Yemen.

De angrebne anlæg er drevet af det statslige saudiske olieselskab Aramco. Det skriver, at produktionen er reduceret med 5,7 millioner tønder råolie om dagen.

Det svarer til over halvdelen af landets olieproduktion og dermed omkring fem procent af verdens daglige olieforsyning.

I løbet af dagen søndag har Saudi-Arabien kæmpet hårdt for at genstarte arbejdet på olieanlæggene.

Når dagen er omme mandag, håber Aramco på at have indhentet en tredjedel af den tabte produktion, skriver avisen Wall Street Journal.

arrow Dyrere oliepris kan koste familier 1000 kroner ekstra årligt
16. september 2019 kl. 08:44 Opdateret: kl. 08:46
arrow USA er klar til modsvar efter angreb på saudisk olieanlæg
16. september 2019 kl. 02:42 Opdateret: kl. 02:44
arrow Prisen på råolie ryger i vejret efter angreb i Saudi-Arabien
16. september 2019 kl. 00:43 Opdateret: kl. 00:44