22. september 2020
Fayez al-Serraj, der står i spidsen for Libyens internationalt anerkendte samlingsregering (GNA), ønsker at stoppe som premierminister. (Arkivfoto)
Fayez al-Serraj, der står i spidsen for Libyens internationalt anerkendte samlingsregering (GNA), ønsker at stoppe som premierminister. (Arkivfoto)
Foto: Staff/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FN-anerkendt premierminister i Libyen træder tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FN-anerkendt premierminister i Libyen træder tilbage

Premierminister Fayez al-Serraj vil senest inden udgangen af oktober overdrage magten til den næste leder.

Verden - 16. september 2020 kl. 23:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den FN-anerkendte premierminister i Libyen, Fayez al-Serraj, ønsker at træde tilbage inden udgangen af oktober.

Det siger han i en tv-tale onsdag aften.

- Jeg vil overdrage magtopgaverne til den kommende udøvende autoritet på et tidspunkt ikke senere end oktober, siger Fayez al-Serraj, der står i spidsen for Libyens internationalt anerkendte samlingsregering (GNA).

Fayez al-Serraj er leder af det Tripoli-baserede formandskab, der blev oprettet gennem en FN-mæglet politisk aftale, som blev underskrevet i december 2015.

Rådet præsiderer over en regering i hovedstaden Tripoli med Fayez al-Serraj som premierminister.

Imens er den østlige del af landet og store dele af syd kontrolleret af general Khalifa Haftar, der leder oprørsstyrken Libyens Nationale Hær (LNA).

Khalifa Haftar har med støtte fra adskillige militser forsøgt at indtage Tripoli og tage magten.

Borgerkrigen i Libyen har trukket regionale og internationale magter ind i konflikten. De Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Rusland støtter LNA, mens Tyrkiet støtter samlingsregeringen i Tripoli.

Begge sider består imidlertid af ustabile koalitioner, der er kommet under pres, siden Tyrkiet hjalp samlingsregeringen med at slå et 14 måneder langt LNA-angreb på Tripoli ned i juni.

LNA har siden januar blokeret for energieksport i Libyen, hvilket har frataget den libyske stat det meste af sin sædvanlige indtægt. Det har forværret levestandarden i landet og medført protester i byer, der kontrolleres af begge sider.

I Tripoli har protesterne fremkaldt spændinger mellem premierminister Fayez al-Serraj og den indflydelsesrige indenrigsminister Fathi Bashagha, som al-Serraj kortvarigt suspenderede i august, før han genindsatte ham på posten.

Fayez al-Serrajs afgang kan føre til nye stridigheder blandt andre højtstående personer i samlingsregeringen og blandt de væbnede grupper fra Tripoli og kystbyen Misrata.

Har debatten om sexisme taget overhånd?