8. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Sådan foregik vælgermøderne i Nevada

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Sådan foregik vælgermøderne i Nevada

I Iowa endte stemmeafgivningen ved det såkaldte caucus i kaos. Men i Nevada er fejlslagen app skrottet.

Verden - 23. februar 2020 kl. 04:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tredje amerikanske delstat i rækken, Nevada, har lørdag stemt om, hvilken demokratisk præsidentkandidat, der skal op imod præsident Donald Trump til november.

Senator Bernie Sanders ser ifølge prognoser og de første optællinger ud til at placere sig solidt som delstatens favorit - hvorfor han også selv har erklæret sig som vinder af vælgermøderne.

arrow Læs også: Clint Eastwood dropper Trump-støtte og peger på Bloomberg

Her kan du få et overblik over, hvordan det såkaldte caucus i Nevada er foregået:

* Caucus er en slags uformelle vælgermøder. Her mødes partimedlemmer for åbent at fordele sig, alt efter hvilken kandidat de støtter.

* Der er 36 delegerede på spil i Nevada.

* Klokken 12.00 lokal tid lørdag (klokken 21.00 dansk tid) begyndte vælgerne at afgive deres stemmer.

* Først gav de deres stemme til et førstevalg. Hvis ikke den person opnåede nok støtte, sædvanligvis omkring 15 procent, har de fået mulighed for at stille sig et andet sted.

* Resultaterne fra vælgermøderne er ved at blive samlet og udmøntet i det endelige resultat.

* Nevada vil offentliggøre tre sæt af resultater: De første stemmetal, stemmetallet efter omfordelingen af stemmer og et antal diskriktdelegerede, der herefter omregnes til et antal delegerede for hele staten.

* Ved dette caucus i Nevada har der i modsætning til tidligere været mulighed for at afgive sin stemme på forhånd. Den mulighed har næsten 75.000 mennesker benyttet sig af. I 2016 stemte i alt 84.000, hvilket tyder på høj valgdeltagelse i år.

* Efter voldsomme problemer med at få optalt stemmer i Iowa har Nevada droppet den app, som blev brugt til vælgermøderne dér. Der anvendes nu et andet optællingssystem.

* Ved det demokratiske partikonvent i juli kræver det i alt 1991 delegerede for at blive præsidentkandidat i første runde.

Kilder: Reuters, DR, CNN, Reuters, AFP.

arrow Lektor: Nu er Sanders blevet langt sværere at slå
23. februar 2020 kl. 09:57 Opdateret: kl. 09:58
arrow Selvsikre Sanders ser frem til at besejre Donald Trump
23. februar 2020 kl. 03:17 Opdateret: kl. 03:18
arrow FAKTA: Vejen til Demokraternes nominering
23. februar 2020 kl. 02:20 Opdateret: kl. 02:22