29. oktober 2020
Prins Andrew var nummer to i den britiske tronfølge ved sin fødsel. I dag er han nummer otte - lige efter prins Harrys og hertuginde Meghans søn.
Prins Andrew var nummer to i den britiske tronfølge ved sin fødsel. I dag er han nummer otte - lige efter prins Harrys og hertuginde Meghans søn.
Foto: Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Nummer otte i den britiske tronfølge trækker sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Nummer otte i den britiske tronfølge trækker sig

Prins Andrew trækker sig nu fra sine officielle pligter. Det sker efter et omdiskuteret interview med BBC.

Verden - 20. november 2019 kl. 19:59
Af Ritzau

Den britiske prins Andrew er kommet i hård modvind på grund af sin forbindelse til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.

Epstein var anklaget for overgreb mod mindreårige, og i 2008 indgik han et forlig i en sag om prostitution af en pige under 18 år.

arrow Læs også: Nu er advokaterne efter prins Andrew

Alligevel holdt prins Andrew kontakten til Epstein ved lige. Det beklagede han lørdag i et interview med BBC.

Efterfølgende mødte han imidlertid stor kritik, fordi han i interviewet blandt andet ikke viste nok medfølelse med Epsteins ofre.

Herunder kan du blive klogere på 59-årige prins Andrew:

* Prins Andrew blev født af dronning Elizabeth den 19. februar 1960. Han var på det tidspunkt dronningens tredje barn og anden søn.

* Han blev gjort til hertug af York, da han i 1986 blev gift med Sarah Ferguson, som fik titlen hertuginde af York.

* Parret fik to døtre - Beatrice, som blev født i 1988, og Eugenie fra 1990. I marts 1992 blev det offentliggjort, at parret skulle skilles.

* Prins Andrew tjente i den britiske flåde i 22 år og var blandt andet også i tjeneste under Falklandskrigen i 1982.

* Ved sin fødsel var prins Andrew nummer to i den britiske tronfølge. I dag er han nummer otte i tronfølgen.

* Den britiske prins Charles - dronning Elizabeths førstefødte søn - er arving til tronen. Efter ham følger prins William, prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, Archie (Harry og hertuginde Meghans søn), prins Andrew, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.

Kilder: AP, BBC.

arrow OVERBLIK: Det sagde prins Andrew i kritiseret interview
20. november 2019 kl. 21:26 Opdateret: kl. 21:28
arrow Historiker kalder prins' farvel til pligter for usædvanligt
20. november 2019 kl. 20:41 Opdateret: kl. 20:42
arrow Prins Andrew vil fritages for officielle forpligtelser
20. november 2019 kl. 19:02 Opdateret: kl. 19:04
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?