23. september 2020
De 12 finalister linet op ved årets Miss World-konkurrence i London lørdag aften. Miss World er blot den ene af tre globale skønhedskonkurrencer.
De 12 finalister linet op ved årets Miss World-konkurrence i London lørdag aften. Miss World er blot den ene af tre globale skønhedskonkurrencer.
Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Miss World, Miss Universe og Miss Earth

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Miss World, Miss Universe og Miss Earth

Der findes flere forskellige internationale skønhedskonkurrencer. Læs om dem og forskellene her.

Verden - 14. december 2019 kl. 23:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag aften i London blev 23-årige Toni-Ann Singh fra Jamaica kronet som Miss World 2019.

Der findes flere forskellige globale skønhedskonkurrencer.

Læs mere om de forskellige konkurrencer her:

* Miss World:

Miss World er den ældste af skønhedskonkurrencerne. Den blev grundlagt i 1951 af Eric Morley i Storbritannien.

arrow Læs også: 23-årig jamaicaner krones som Miss World i London

Først var det en bikinikonkurrence, der skulle promovere det nye todelte stykke badetøj.

Første vinder var svenske Kiki Håkanson.

Konkurrencen fik stor omtale i pressen og blev en tilbagevendende begivenhed. I 1960'erne var den noget af det meste sete på britisk tv.

Over årene blev bikinidelen af konkurrencen nedtonet. Nu bliver vinderne kåret iført aftenkjoler. Samtidig fik konkurrencen sloganet "Beauty with Purpose".

Miss World ejes nu af Miss World Organization, der styrer konkurrencen og sælger tv-rettighederne.

* Miss Universe:

Miss Universe blev grundlagt i 1952 af en amerikansk tøjproducent.

Den første vinder var finske Armi Kuusela.

Deltagere til Miss Universe bliver nomineret fra lokale organisationer i lande, der ønsker at deltage. De eneste tre lande, der har været med kontinuerligt siden begyndelsen, er Canada, Frankrig og Tyskland.

Bag Miss Universe står Miss Universe Organization, der også ejer Miss USA og Miss Teen USA.

Miss Universe er ejet af to medieorganisationer. Fra 1998 til 2015 var Miss Universe Organization ejet af USA's nuværende præsident, Donald Trump.

Miss Universes slogan er "Confidently Beautiful".

* Miss Earth:

Miss Earth begyndte i 2001 som et forsøg på at øge fokus på miljøet. Initiativet startede i Filippinerne.

Miss Earths slogan er "Beauties for a Cause".

Kandidater bliver indstillet verden over, og 16 bliver udvalgt til den endelige finale.

Vinderen af Miss Earth bruger et år på at promovere projekter og initiativer inden for miljøbeskyttelse.

Vinderen bliver samtidig talsperson for Miss Earth Foundation og FN's Miljøprogram (Unep).

Miss Earth er oftest blevet afholdt i Filippinerne, men med enkelte afstikkere til Vietnam og Østrig.

Kilder: Miss World, Miss Universe, Miss Earth.

Har debatten om sexisme taget overhånd?