7. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Derfor sætter USA Johnson & Johnson-vaccine på pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Derfor sætter USA Johnson & Johnson-vaccine på pause

Den største del af Danmarks vaccineindkøb er hos Johnson & Johnson, som nu bliver sat på pause i USA.

Verden - 13. april 2021 kl. 13:32
Af Ritzau

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, anbefaler at sætte vaccinationer med vaccinen fra Johnson & Johnson på pause.

Det sker, efter at der er registreret seks ekstremt sjældne tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede. FDA betegner det som et forsigtighedsprincip.

Læs mere om begrundelsen og vaccinen her:

* Modsat de tre første vacciner, der er godkendt i EU, som kræver to stik, kan man med Johnson & Johnsons vaccine nøjes med et stik.

* Indtil videre har 6,8 millioner fået et stik med vaccinen i USA. Der er fundet seks tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede. Det er kvinder i aldersgruppen til 18 til 48 år. En af dem er død.

* Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) undersøger i øjeblikket sagen om blodpropper - herunder om det skal have betydning for udrulningen i Danmark.

* Danmark har via EU lagt billet ind på at kunne købe vacciner til 8,2 millioner personer fra Johnson & Johnson. Vaccinen udgør dermed omkring en tredjedel af Danmarks samlede vaccinebestilling.

* Vaccinen er lavet med samme teknologi, som Johnson & Johnson har brugt til en vaccine mod ebola og også bruger i vacciner, der er ved at blive udviklet mod zikavirus, luftvejsvirusset rsv og hiv.

* Vaccinen skal som udgangspunkt opbevares ved minus 20 grader, men kan ifølge Johnson & Johnson opbevares op til tre måneder ved en temperatur på 2 til 8 grader, hvilket passer til et køleskab.

* Vaccinen har påvist en effekt på 66 procent i at forhindre et moderat eller alvorligt forløb med coronavirus. Det er påvist i stort forsøgsstudie med knap 44.000 deltagere.

* Ingen af personerne i studiet, som trods vaccinen blev syge, endte på hospitalet eller afgik ved døden.

Kilder: Johnson & Johnson, Lægemiddelstyrelsen, FDA og New York Times.

arrow Læs også: Tyske AstraZeneca-modtagere skal have andet stik med ny vaccine
arrow Modernas vaccine viser stærk effekt seks måneder efter stik
14. april 2021 kl. 01:26 Opdateret: kl. 01:28
arrow Norsk vaccineprogram kan blive næsten tre måneder forsinket
13. april 2021 kl. 17:30 Opdateret: kl. 17:32
arrow FAKTA: To ud af fire godkendte vacciner er sat i bero
13. april 2021 kl. 15:50 Opdateret: kl. 15:52
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?