20. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Europol sætter nu fokus på nordisk terror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Europol sætter nu fokus på nordisk terror
Politienheden Europol har planer om en ekspertgruppe, som skal undersøge ikke-islamisk terrortrussel i Norden.
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 16:04
Verden - 23. juli 2011 kl. 22:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
I lyset af terrorangrebet i Norge, som fredag kostede mindst 92 mennesker livet, har den Europæiske Unions politienhed, Europol, planer om at nedsætte en 50-mand stor ekspert-task force, som skal undersøge den ikke-islamiske trussel i de nordiske lande.
arrow Læs også: Breiviks mor vil ikke se sin søn

Det skriver Forbes.

Eksperterne skal efter planen hjælpe blandt andet Norge og Danmark med at vurdere truslen.

Norge har endnu ikke bedt om hjælp, men Europol står klar med assistance. Det siger talsmand for gruppen Søren Pedersen.

- Der er ingen tvivl om, at der fortsat er en trussel i forhold til islamisk terror, siger han og fortsætter:

- Men der har på det seneste været advarsler om, at højreorienterede grupper bliver mere professionelle og mere aggressive i deres måde at tiltrække andre til deres sag.

Siden terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september 2001 har europæiske lande set islamisk terrorisme som den største trussel.

Men det faktum, at den person, som er mistænkt for at stå bag terrorangrebet i Norge, er nordmand med højreekstremistiske synspunkter, har rejst spørgsmål om, hvorvidt truslen fra ikke-islamisk terror er blevet fejlvurderet.

Noget tyder også på, at den norske efterretningstjeneste (PST) har undervurderet truslen fra højreekstremister.

I sin trusselsvurdering for 2011 skriver den norske efterretningstjeneste: "De højre- og venstreekstremistiske miljøer vil heller ikke i 2011 udgøre en alvorlig trussel mod det norske samfund."

I Danmark forholder Politiets Efterretningstjeneste, PET, sig også til højreekstreme miljøer.

Ifølge PET arbejder højreekstremisterne herhjemme ligesom deres norske åndsfæller på at styrke forbindelserne til udlandet.
arrow Bølge af sympati styrker Arbeiderpartiet
31. juli 2011 kl. 14:42 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik blev forsinket af trafikkø
31. juli 2011 kl. 12:32 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik kræver regeringens afgang
31. juli 2011 kl. 12:07 Opdateret: kl. 16:04