28. september 2020
Omfattende rydning af Amazonas og flere skovbrande har fået europæiske topledere til at opfordre til handling.
Omfattende rydning af Amazonas og flere skovbrande har fået europæiske topledere til at opfordre til handling.
Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Europæiske topledere slår alarm om Amazonas før G7-møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Europæiske topledere slår alarm om Amazonas før G7-møde

Frankrigs præsident advarer mod at blokere en frihandelsaftale, hvis ikke der gøres noget ved Amazonas krise.

Verden - 23. august 2019 kl. 20:31
Af Ritzau

Den enorme regnskov Amazonas står flere steder i flammer, og det får stor opmærksomhed før weekendens G7-topmøde i den sydfranske by Biarritz.

Således lægger blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fredag yderligere pres på den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

arrow Læs også: Brasilien afviser G7-landes økonomiske støtte til Amazonas

Macron truer med at blokere en stor frihandelsaftale mellem EU og de sydamerikanske lande i organisationen Mercosur, hvis ikke Bolsonaro tager skridt til at beskytte Amazonas.

Tidligere fredag gjorde Irlands premierminister, Leo Varadkar, det samme.

Både den britiske premierminister, Boris Johnson, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har støttet opfordringer til at sætte fokus på Amazonas under det forestående G7-topmøde.

En talsmand for Boris Johnson siger, at den britiske premierminister er "dybt bekymret over brandene".

Den tyske regering mener dog ikke, at en blokering af en frihandelsaftale er den rigtige løsning på krisen.

- Det kommer ikke til at bidrage til at begrænse reduceringen af regnskoven, at vi ikke gennemfører Mercosur-aftalen, siger en talsmand fra regeringen.

Regeringer og miljøorganisationer har slået alarm om ødelæggelser i Amazonas. Under præsident Jair Bolsonaro har store jordejere fået tilladelser til omfattende fældning af regnskoven.

Amazonlandet har også været ramt af mystiske skovbrande, som den højreradikale Bolsonaro senest har givet miljøorganisationer skylden for.

Der er registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas mellem januar og august. Det viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning i Brasilien.

Brasiliens skove er afgørende for at begrænse udledningen af klimagasser i verden. Skovenes træer optager CO2 og er dermed med til at lægge en dæmper på den globale opvarmning.

Præsidenter og premierministre fra de G7-lande - USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan - samt EU mødes lørdag til topmødet i Biarritz.

arrow G7 giver 20 millioner euro til at bekæmpe Amazonas-brande
26. august 2019 kl. 13:13 Opdateret: kl. 13:14
arrow Militærfly vandbomber enorme skovbrande i Amazonas
25. august 2019 kl. 22:45 Opdateret: kl. 22:46
arrow Tusinder af soldater kan sættes ind mod skovbrande
24. august 2019 kl. 18:47 Opdateret: kl. 18:48
Har debatten om sexisme taget overhånd?