30. maj 2020
Et jordskælv 26. november 2019 forårsagede omfattende skader på bygninger i Albanien. 51 mennesker blev dræbt, og over 10.000 blev direkte berørt af jordskælvet. Mandag samler EU ind til Albanien ved en donorkonference.
Et jordskælv 26. november 2019 forårsagede omfattende skader på bygninger i Albanien. 51 mennesker blev dræbt, og over 10.000 blev direkte berørt af jordskælvet. Mandag samler EU ind til Albanien ved en donorkonference.
Foto: Florion Goga/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Donorer overgår ønskeseddel med milliardstøtte til Albanien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Donorer overgår ønskeseddel med milliardstøtte til Albanien

Albanien skulle bruge 1,08 milliarder euro til genopbygning. Landet fik 1,15 milliarder euro på konference.

Verden - 17. februar 2020 kl. 14:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Albanien fik, hvad de ønskede sig - og mere til.

1,15 milliarder euro blev samlet ind - foreløbigt som løfter - da EU mandag var vært for en donorkonference for Albanien, efter at landet 26. november sidste år blev ramt af et kraftigt jordskælv.

- Gode nyheder for albanerne. Vi har overgået målet for genopbygningen af Albanien og nået 1,15 milliarder euro, herunder 400 millioner euro fra EU-bidrag, siger EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

1,15 milliarder svarer til 8,59 milliarder danske kroner.

EU-lande stod for en væsentlig del af donationerne, men også De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og flere internationale organisationer bidrog.

FN, Verdensbanken og EU har sammen med albanske myndigheder vurderet, at der er brug for 985 millioner euro til genopbygningen i 11 kommuner, mens de samlede omkostninger ville blive 1,08 milliarder euro.

Altså har donorkonferencen givet løfter om 70 millioner mere, end der anslået skulle være behov for.

- Jeg er glad og ydmyg over dette. Vi vil ikke svigte vores venner, siger Albaniens premierminister, Edi Rama, i Bruxelles.

Danmark har lovet 2 millioner euro til Albanien. Holland og Sverige vil bidrage med henholdsvis 3 og 5,6 millioner euro.

Danmark har tidligere doneret 5 millioner kroner til Balkan-landet via Internationalt Røde Kors.

Albanien er ikke i stand til at løfte det omfattende arbejde alene efter ødelæggelserne for knap tre måneder siden.

Ifølge USA's Geologiske Undersøgelse havde skælvet en beregnet styrke på 6,4.

Det er det kraftigste jordskælv i Albanien i mere end 30 år. I tre dage efter ramte flere efterskælv. Epicentret var 30 kilometer vest for hovedstaden Tirana.

51 blev dræbt i forbindelse med jordskælvet, og flere end 10.000 albanere måtte flytte fra helt eller delvist ødelagte boliger.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?